torsdag den 22. september 2016

Et nyt naboproblem

I må hjælpe mig - hvor går grænserne for venlighed? Og ikke mindst god opførelse?

Det drejer sig om vores underboer. Vores marokkanske underboer med den gamle gris af en mand. Siden hans forsøg på at gentage successen har jeg med held undgået ham - forstået på den måde, at når jeg ser ham ved sin café, går jeg over på den anden side af gaden eller drejer diskret rundt om et hjørne. Jeg vil ikke tale med ham.

Men nu er hans familie jo så kommet hjem fra Marokko. Hans smilende, relativt unge kone og deres to søde børn. En pige på ca. 12 og en dreng på fem. Drengen på fem går på samme skole som Elvis, bare to klasser over, så jeg har mødt dem mange morgener og pænt sagt "Bonjour".

Tirsdag morgen ringede det så på døren, mens Elvis og jeg sad og spiste morgenmad. Det var datteren fra nedenunder, som forklarede, at hendes mor var syg, og om jeg måske kunne følge hendes bror med i skole sammen med Elvis? Selvfølgelig. Ingen tvivl om det.

Fast forward til næste morgen - jeg kommer ned af trappen sammen med Elvis. Jeg når endda ud i gården og hente min cykel, da jeg kan høre deres dør gå op, og drengen kommer ud og spørger, om han må gå med igen? Moderen kommer ud og forklarer, at hun har arbejdet til kl. tre og er helt smadret, og om jeg er sikker på, at det ikke er et problem? Selvfølgelig ikke. Jeg hjælper da, det er jo samme skole.

Og så var der i morges. Vi kom ned, jeg hentede min cykel og underboens dreng var klar. Denne gang spurgte de ikke engang, men han vinkede bare til sin mor og gik med. Hmmm...

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal håndtere det her. Jeg vil jo gerne være høflig - og det er jo som sagt samme skole, så det betyder jo ikke det store. Men så igen - det er mine 10 minutter om morgenen, hvor jeg dels kan gå og snakke lidt med Elvis, dels har tid til at fjolle og dels kan tage lidt kampe med ham, som når han mener, at han ikke kan gå og skal bæres. Det kan jeg ikke, når jeg har en fransktalende dreng med også, som jeg forsøger at kommunikere med. Der går ærligt talt noget af Elvis og ikke mindst af mig.

Men samtidig har jeg ondt af den lille dreng (hvis navn jeg simpelthen ikke kan gennemskue lige meget hvor ofte han fortæller mig det). Han åbner sig mere og mere for mig, og i morges fortalte han, at hans mor og far begge arbejdede på caféen hver aften, og så var han hjemme med sin søster. Caféen lukker kl. 2. HVER aften. Det er fandme synd! Når han i forvejen har så lidt voksenkontakt, hvordan kan jeg så afvise ham?

Men så er der også det, at jeg bliver lidt sur. For jeg skylder fanden fisme ikke den familie noget, når faderen er sådan! Og det er da vildt dårlig stil bare at antage, at det er en fast aftale efter to gange? Hvad blev der af normal høflighed? I øvrigt snakker vi en gåtur på fem minutter hver vej med det tempo, underboens dreng går i, så er det virkelig så svært for moderen (eller faderen, men ham regner jeg ikke for noget...) at holde sig vågen lige i de ekstra 10 minutter? For sin drengs skyld?

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre ved det. Jeg kan ikke afvise den lille dreng lige op i hans hoved om morgenen, men samtidig har jeg ikke lyst til, at det skal fortsætte. Vi har ingen muligheder for at snige os ned uden at de opdager det. Jeg hælder til at tage fat i moderen på et andet tidspunkt, og så måske tilbyde at hjælpe fast to-tre dage om ugen - derigennem gøre det klart, at de andre dage ikke dur, men selv ved det føler jeg mig egentlig lidt udnyttet.

Bah, den er altså svær!

mandag den 12. september 2016

Sommer i Paris - en opsamling

Selv om vejret heldigvis ikke helt har opdaget det endnu (det bliver 33 grader på onsdag...), så er sommeren slut. Vi er allerede halvvejs inde i September. Så jeg tænkte, at det var passende at rapportere på, hvordan det gik med vores sommer-i-Paris og mine mange planer. Nogle af tingene er jo nok blevet nævnt herinde før, men det er nu meget rart at få samlet op på det hele.

* Bastilledag - tjek! 

Det var vi til. Det var en fin oplevelse, selv om den jo desværre blev overskygget af hændelsen i Nice. Som jeg skrev, var Elvis lidt utilpas over paraden, mens den stod på, men til gengæld har han ikke talt om andet en militærfly siden. Faktisk tæller normale fly ikke mere - han vil kun flyve til Danmark i militærfly. Så det leger vi..

*Gratis danseundervisning ved Seinen - tjek! 

Hippien og jeg brugte en aften ved Seinens bred, kun afbrudt af en hyggelig middag ude på Île Saint-Louis. Champagne, solnedgang, dans og god stemning. En perfekt sommeraften.


* La Nuit Aux Invalides - tjek! 

Okay, det var måske lidt overvurderet, men det var nu ret flot. Og hyggeligt. Og lettere blodigt og voldsomt, så godt at vi ikke havde Snubsen med... Frankrigs historie incl. den franske revolution blev illustreret med lys og lyd, mens folk sad på jorden på gårdspladsen. Det var nu cool nok.


* Centre Aquatic de Neiully-sur-Seine - tjek! 

En rigtig fin svømmehal, og Elvis var ikke til at få med hjem igen. Udeområdet var dog ret lille, så det skal ikke være det, man tager derud for. Til gengæld var vi så også i Aquaboulevard på en af de varmeste dage, og det var vandland og solbadning for alle pengene. Herligt.

* Parc de la Villette - tjek! 

Først var vi derude til Paris Plage og senere var Elvis og jeg en tur derude for at tage på legeplads. Fantastisk park, som virkelig kan anbefales. Desværre har vi næsten en time hver vej, så det bliver ikke hver weekend, at vi kommer derud. Men jeg gad godt.


* La Conciergerie - tjek! 

Ærligt talt, det var lidt en fuser. Altså, det var en rigtig flot bygning, men det var som om, at det var lidt halvkøbt. "Se denne celle, det er næsten den, som Marie-Antoinette sad i. Det er faktisk ikke sikkert, at den lå lige her." "Fangerne kunne også købe sig til disse lidt mere luksuriøse celler. Men nok ikke i det her fængsel. Eller, det ved vi faktisk ikke rigtig." "Det her var køkkenet. Men lige nu er det så et tomt rum med et langbord, hvor der sidder to teenagere og roder med deres telefoner". I ved, hvad jeg mener. Det var sgu lidt skuffende.

* La Promenade Plantée - nope. 

Det må blive en anden god gang - det har faktisk også været for varmt til de lange gåture.

* Grand Palais - nope. 

Den må også videre på efterårslisten. Jeg skal faktisk også på Institut du Monde Arabe med arbejdet om et par uger, så der kommer lige et ekstra kulturpunkt med.

* Rock En Seine - tjek! 

Og det var fedt!! Perfekt vejr, god stemning og fed musik, mens Snubsen hyggede med mormor. Festivalen sluttede officielt søndag kl. halv tolv, men vi var rendt ind i nogle af mine gamle bekendte fra Sverige, og på en eller anden måde blev festival til cocktailbar til nat-bistro med burgere og escargots kl. tre om natten. Vi var hjemme kl. halv fem efter den sjoveste dag, nat og festival i det hele taget. Hippien og jeg taler allerede om, om vi skal indføre den festival som en tradition, når vi engang flytter til Danmark igen. Luksus festival, men stadig festival.


Derudover blev det jo også til gratis koncert med Balthazar ved Hotel de Ville og en skøn aften på vores yndlingsrestaurant på Montmarte - og hele fire besøg for Elvis på dinosaurmuseet! Alt i alt kan man vist ikke sige, at vi ikke fik holdt sommerferie - selv om vi "bare" blev hjemme i Paris.

Fantastisk koncert med Balthazar - Malmöfestivalen på fransk...

Det bedste af det hele er, at sommerstemningen stadig er der. Solen skinner og næste weekend skal jeg til Baden-Baden. Wuhuu!

fredag den 9. september 2016

Mig-tid og os-tid

Jeg elsker min søn, og jeg elsker at være mor. Det er der (forhåbentlig) nok ikke nogen, der er i tvivl om, men lad mig lige understrege det én gang for alle. For når det er sagt, så elsker jeg godt nok også bare at være mig! Caroline. Ikke mor.

I går var jeg forbi Hard Rock Café her i Paris til et gratis akustisk arrangement med forsangeren fra Alter Bridge, Myles Kennedy. Og lige dér, mens jeg stod med en Budweiser og ventede på, at han gik på, følte jeg mig 100% som mig anno 2010. Ung og ubekymret til et musikarrangement. Godt nok havde jeg arbejdscomputeren ved fødderne og en Snubs, som jeg skulle skynde mig hjem til bagefter, fordi Hippien skulle af sted til Danmark, men lige dér talte det ikke rigtig. Jeg var bare mig.

Og det er så vigtig en følelse. Det er vigtigt, at være sig selv. Det gjorde mig helt høj og gav mig masser af ny energi til at skynde mig hjem og hygge med Elvis. Fordi der var plads til begge dele.

Det er vigtigt at være sig selv, og det er vigtigt at være kærester og ikke "bare" forældre. Forleden sad jeg i en pause og læste gamle indlæg igennem fra min tidligere blog (som stadig ligger online). Jeg læste om og så billeder fra min og Hippiens første tur til Paris, og jeg blev helt nyforelsket igen i både byen og manden - men altså mest manden. For at være ærlig, så har det ikke altid været lige let at balancere et fremmed land, job, barn og kæresterier i de her par år. Vi har gjort vores bedste, og vi har helt sikkert ikke haft det svært i den store målestok, men der har været op- og nedture. Som det må forventes. Men hvor er det vigtigt så nogle gange at tage tiden til at kigge tilbage på de gode minder - i hvert fald for mig - for det giver mig vildt meget ekstra blod på tanden til at lave flere gode minder. Det lille ekstra skub.

Jeg vil have et liv, hvor jeg nogle gange ryger tilbage til 2010 og ego-Caroline, og nogle gange ryger tilbage til 2011 og nyforelsket-Caroline - og så det meste af tiden bliver i nutids-Caroline og nyder min familie. Der skal være plads til det hele.

Det er nemt nok at sige nu, hvor vi har en barnepige ved hånden og relativt nemt kan planlægge aftener uden Elvis. Men det er HELT sikkert, at når vi engang flytter hjem til Danmark igen (og det kommer til at ske...), så skal vi også finde os en barnepige der eller få gang i en god pasningsbytteordning med venner og familie. For der skal være tid til mig, og der skal være tid til os - altså mig og Hippien. Det er et energitilskud og en investering, der ikke kan sættes en pris på.

Af samme årsag glæder jeg mig helt vildt til min årlige tur til Baden Baden med min mor, som er i næste uge. Velvære og afslapning og masser af tid til at snakke. Men først rejser jeg lige med Snubsen til Danmark i aften og joiner far, så vi kan tage til farmors fødselsdag i morgen. Sidste weekend var jeg også i Danmark til kombineret bryllup og barnedåb. Oh yeah, sommerferien er i den grad slut og det travleste efterår i mands minde er gået i gang. Men det er mere end okay - det er jo gode ting. Jeg skal bare liiige også finde tiden til at skrive om det. :)


torsdag den 1. september 2016

En stærk lille skoledreng



Første skoledag er slut. Elvis sover lur på anden time nu. Han var helt færdig. Det var Hippien og jeg faktisk også, så vi tog det som en familielur, hvor jeg så listede ud for en halv times tid siden.

Det var en vild morgen. Snubsen var lidt beklemt, men også stolt over situationen. Så snart han så skolen, løb han derhen. Det var spændende. Han ventede tålmodigt på at få lov til at gå ind, hvorefter han nærmest med det samme fandt noget legetøj i det store rum, som han ville i gang med. Men nej. Ikke endnu. Vi fik identificeret hans klassenummer, og så gik vi ellers derned. Hængte hans skoletaske på gangen, fandt hans navneskilt og konvolutten med hans navn på fuldt af administrative papirer, og så satte han sig ellers og legede med dyr ved et bord.

Vi har været heldige. Han er kommet i klasse hos præcis den lærer, jeg havde håbet på. En sød, sød fransk dame, som taler perfekt engelsk. Eftersigende får hun ofte de udenlandske børn netop af den grund, så der var også en lille kinesisktalende pige i klassen. Resten var vist franske. Vi fik sagt til læreren, at vi desværre ikke kunne deltage i det store infomøde på lørdag, som jo i øvrigt også er på fransk, og hun sagde med det samme, at hun ville lave et kortere møde med os på engelsk. Det er allerede aftalt til på mandag eftermiddag.

Alt var godt. Elvis legede. Og så ringede hun med klokken. Klokken, der betød, at nu skulle forældrene gå.

Føj for... 90% af børnene græd, og Elvis var absolut et af dem. "Nej mor, du må ikke gå. Moaaaar, jeg vil med. Jeg vil med!". Av i mit hjerte. Bare at høre det for mig i hovedet nu, giver stik i brystet. Det var slemt. Men vi gik og døren blev lukket.

Hippien og jeg var rystede i vores grundvold. Han ér for lille. De var alle for små. Franskmændene er sindssyge!

Så gik vi ned på vores lokale bistro for at få en kop kaffe. Dér sad en gruppe på 8-9 andre forældre fra lige præcis Elvis' klasse. De genkendte os og inviterede os ned ved siden af. De var virkelig flinke. Og totalt afslappede! Flere af dem havde ældre børn på skolen i forvejen, og så var de jo alle bekendte med det franske system. De smilede lidt af vores ubehag. Men de var flinke. Det var rart at have nogle at vende det hele med.

Klokken halv tolv - to timer efter vi var blevet smidt ud - hentede vi Elvis igen. Vi kunne næsten ikke vente. Han kom storsmilende løbende hen til os og fortalte, at han havde drukket vand af en orange kop og at læreren havde sunget sange, men han havde bare lyttet. Og hvorfor kom vi egentlig nu? Hvorfor måtte han ikke blive?

Børn er skøre. Skideskøre og fuldkommen fantastiske!

Nu ser vi, hvordan det går i morgen. Måske skal han have lov til at blive til kl 15, omend det indbefatter frokost og lur derovre. Det lader jeg Hippien om at bestemme, da jeg flyver til Danmark i morgen tidlig. Det er i hvert fald sikkert, at vi allerede i næste uge bør begynde at lade ham blive længere - som minimum onsdag, hvor han så kan blive hentet efter frokost, og ellers tirsdag og fredag, hvor skolen slutter kl. 15. Mandag og torsdag er det først 16.30, og det synes jeg altså er lige voldsomt nok. Endnu.



onsdag den 31. august 2016

Første skoledag

I morgen er det Elvis' første skoledag. Skoledag. Godt nok i det franske system, men stadig. Ecole Maternelle. Skole. F-U-C-K!

Jeg har egentlig været ret afslappet omkring det sådan cirka indtil i går. Så slog det. Det er jo sindssygt. Min lillebitte dreng. I et skolesystem - på fransk, som er et sprog, han indtil videre slet ikke taler.

Og samtidig er han så stolt. Han glæder sig. Han synes, det er spændende. Men kommer det til at holde? Eller kommer han til at tudbrøle allerede i morgen? Åhh, hvor jeg gruer for det.

Men jeg lader ham det selvfølgelig ikke vide. Slet ikke. Vi taler positivt om det, for det ér jo positivt. Det skal det være. Det bliver en oplevelse, og det bliver godt for ham med andre børn. Jeg håber bare virkelig, at sproget kommer hurtigt. Han er i forvejen en lille forsigtig én, og det bliver ikke mindre af, at han ikke kan kommunikere. Men eneste vej ud af det, ér nu engang at kaste sig ud i det, og så selvfølgelig være der til at støtte de svære stunder. We know.

Skolebarn.

Wow.


torsdag den 25. august 2016

I øvrigt #10

... har vi i dag tilføjet dinosaur nr. 12, 13 og 14 til Elvis' samling. Toiletkoden blev nemlig endelig knækket, og så fortjener man altså en gave!

... har det været 36 grader i Paris i dag, og det er altså for meget af det gode. Så vi har gemt os hjemme, bortset fra den korte udflugt til legetøjsbutikken.

... var i går næsten lige så varm, så vi brugte det meste af dagen i vandlandet Aquaboulevard sammen med åndssvagt mange andre mennesker. Det var nu stadig det værd at have adgang til vand (og en vandrutsjebane inde i en hval!) hele dagen.

... var jeg på grund af de mange mennesker indstillet på, at vi skulle tage tidlig af sted, så jeg understregede over for Hippien, at vi burde stå op og tage af sted, så snart Elvis vågnede. Normalt er det omkring kl. 8 - det blev så kl. 10.15 i går!?

... er Elvis langt om længe gået fra at spørge "Hvad er det fordi?" til "Hvorfor?". I samme omgang er der stå blevet skruet voldsomt op for mængden af spørgsmål. Som i konstant. Hele tiden.

... har jeg lidt opgivet den der armyjakke med slangen. Da jeg modtog eksemplar nr. 2, havde den samme produktionsfejl. Goddammit altså!

... begynder Rock En Seine i morgen og jeg glæder mig! Festivaaaaaaal!

... forventes de 30+ grader at fortsætte hele weekenden, så festivalen bliver faktisk nok også en pænt hård omgang. Hvorfor ejer jeg ikke en hat??

... er det lige gået op for mig, at jeg faktisk heller ikke ejer festivalegnede sandaler. Hvordan er jeg blevet sådan en rookie?

... har jeg lige kværnet en Magnum og overvejer seriøst at snuppe en til. Tror bare det bliver et glas koldt hvidvin. Undskyld mor, den var egentlig købt til dig. Køber en ny i morgen!



fredag den 19. august 2016

Noget om første feriedag og en opfølgning...

Min sommerferie startede rigtig i dag. Jeg havde lige et formiddagsmøde, men derefter lukkede jeg ned og fulgte kun lidt med på eventuelle mails via telefonen (der kom én - klokken kvart over fem!). Resten af dagen stod i Snubsens tegn, og vi startede hårdt ud med at lege både med Brio og Duplo. Klassikere. Frokosten blev efter Elvis' ønske indtaget som "picnic" inde på hans værelse - noget jeg faktisk synes er ret hyggeligt.

Om eftermiddagen havde jeg egentlig tænkt, at vi skulle et eller andet - rangerende fra bare en tur på legeplads til en længere udflugt. Men nej. Elvis ville helst bare gerne sidde og putte tæt i sofaen. Jeg prøvede endda at lokke med, at vi i det mindste lige kunne gå ned og hente nye batterier til hans legetøj, men fik bare svaret "Du må godt gå ned og købe ind selv, så passer jeg på huset imens". Så i sidste ende kom vi slet ikke uden for en dør i dag, for helt ærligt - jeg sov virkelig ringe i nat, så der skulle ikke meget overtalelse til for, at vi tog en eftermiddag på sofaen med nærhed og tegnefilm, kortvarigt dog afbrudt af en gang gemmeleg. Det var så rart og tydeligvis noget, Snubsen også havde brug for.

Det er så vildt, så meget seperationsangst ungen har for tiden. Det er nærmest på niveau med, da han var baby. Jeg må ikke gå nogen vegne, jeg skal bare sidde og holde ham i hånden. Og det vil jeg jo også gerne, men det giver godt nok nogle udfordringer engang imellem. Jeg mener - jeg er alene med ham i denne weekend, og vi skal jo f.eks. spise! Men i dag gik det takket være fryseren og rester.

Han er netop faldet i søvn efter en længere putteseance, hvor han nemt fik mig overtalt til at "snyde" - dvs. læse tre bøger i stedet for to - og de tre blev så læst med ham tumlende rundt i sengen og ovenpå mig. Skøre unge. Da han så endelig havde lagt sig, og jeg forsøgte mig med en godnatsang, bad han om "den med prinsessen og troldmanden - den hvor prinsessen får en blomst af det gamle gulvtæppe!". Øhh, say what? Det viste sig at være Aladdin, han tænkte på - og således sluttede hans dag med, at vi skrålede "Et helt nyt liv" i kor - tre gange. Vi var nødt til at synge den sammen, fordi "den skal synges rigtig STÆRKT". Hold nu kæft, hvor jeg elsker den skøre unge. Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet optage det, men samtidig var det også meget rart, at telefonen lå langt væk i et andet rum. Det var bare ham og mig.

Elvis fandt en tiger i en flyttebil forleden. Den lille fyr kan charme sig til alt...

--------------

Noget helt andet er, at nogle har adspurgt en opfølgning på situationen med underboen, så den kommer her. Jeg rendte ind i ham i onsdags. Elvis og jeg havde været ovre at købe ind, da jeg på vejen ned af vores gade så et par af hans "håndlangere" (nok nærmere ansatte på restauranten, men der er altså lidt mafia over det hele...), som var i gang med at polere hans store Audi. Manden selv stod nede foran vores gadedør. Fuck. Der var ingen vej uden om, så jeg gik imod ham og sagde pænt "Bonjour" og "Ca va" og takkede for sidst. Hans respons var straks at spørge, om ikke vi skulle gøre det igen på lørdag? Nej tak. I mit forsøg på at forklare, hvorfor det ikke gik, fik jeg nævnt, at Hippien var i Danmark, så jeg var alene med Elvis - og pludselig ville han selvfølgelig komme op samme aften med en flaske champagne... NEJ TAK! Jeg blev ved med at afvise høfligt og fik Snubsen og vores indkøb ind i elevatoren - som han så åbner døren til og nærmest tiggende bliver ved med at forsøge at overtale mig. For lige om lidt kom hans familie jo hjem, så det skulle være nu... For sidste gang, NEJ TAK! Til sidst opgav han (for now, I guess...) og jeg fik lov til at lukke døren til elevatoren og køre op.

Suk. Bare freaking, fucking suk. Jeg dobbelttjekker ekstra meget, at dørene er låst for tiden...