søndag den 22. marts 2020

The bright side of lock down

Hej, kan I huske mig? Denne blog opstod sådan rigtig, da jeg var på barsel med Snubsen, og nu hvor vi er i lock down, føles det lidt på samme måde. Så det må være det rigtige tidspunkt at sige hej.

Lock down i Danmark. Den havde man ikke lige set komme, vel? Jeg vil ikke bruge tid på at skrive om Corona, for det sker der meget af på alle andre kanaler. Det er seriøst. Punktum. Men når det er sagt - så nyder jeg altså også det her lock down! Det lyder måske tosset, og det er sikkert også kun fordi, at vi kun har ét barn, som i øvrigt er verdensmester i at hygge med sig selv og slet ikke brokker sig over at kede sig. Det er helt sikkert også fordi jeg holdt fri i sidste uge, for næste uge bliver uden tvivl mere udfordrende med arbejde og hjemmeskoling samtidig. Men stadigvæk. Det her familietid, dét er fedt!

Det er virkelig gået op for mig, hvor meget tid vi normalt bruger på logistik og forsøg på at leve op til alle de ting, man "bør". Der skal hentes og bringes, der skal transporteres til og fra arbejde, der skal smøres madpakke, der skal bruges energi på pænt arbejdstøj, makeup mm. Hver dag. I weekenden skal vi jo på en eller flere ture, for ellers er weekenden spildt. Men alt det gælder ikke nu. Nu hygger vi os bare. Læser bøger, laver matematik, leger i gården. Er sammen.

I denne uge har Elvis langt om længe lært at cykle, og jeg har langt om længe fået malet det klædeskab, som vi fik bygget ind i lejligheden for to år siden! Der skulle simpelthen gå to år og en Corona-krise, før jeg fik taget mig sammen. Jeg har dyrket yoga foran fjernsynet. Været ude at løbe. Lagt puslespil og drukket hvidvin. Ja, jeg finder ligefrem tid til at blogge! Det er for vildt. Jeg har også selv gjort rent i lejligheden i dag - noget jeg normalt betaler mig fra, men som der klart er behov for noget oftere, når vi alle tre er hjemme hele tiden. Og det var egentlig okay, for det tog ikke tid fra noget andet. Det er en dejlig følelse.

Lock downet og det faktum, at alle er hjemme, giver nogle helt nye muligheder for at holde kontakt. Jeg har faktisk fået ringet til et par veninder, hvilket ellers aldrig sker. Men egentlig nyder jeg mest af alt vores lille egen boble. Den introverte side af mig får klart lov til at blomstre, og det har vist været tiltrængt. For ja, sådan én har jeg faktisk!

Jeg ville selvfølgelig ønske, at der ikke skulle en international epidemi til, før jeg fik trukket vejret. Jeg ville ønske, at jeg kunne have nået til denne selverkendelse selv. Men når nu kortene er delt som de er, så må man vel gerne nyde det? Og ikke mindst lære af det, for er der noget, jeg tager med fra disse dage, så er det at HUSKE at skrue ned for tempoet. Det er sundt.

Med to mikro-altaner er det nemt at HOLDE AFSTAND!


fredag den 28. september 2018

Hvorfor er vi så dårlige til at tilbyde at hjælpe?

Eller hvorfor er jeg i hvert fald?

Jeg er netop ankommet til Oslo Lufthavn for jeg-ved-ikke-hvilken-gang. Er ret meget i Oslo for tiden... Da jeg gik igennem security, udspillede der sig en scene, som jeg sådan ville ønske, jeg havde reageret på.

Jeg gik igennem Fasttrack. I god tid og rimelig afslappet - jeg er jo kun mig selv på denne her rejse. Ved båndet står dog en meget tydeligt oprørt kvinde. Hun har sin lille datter ved siden af i en klapvogn, spredt foran dem ligger en del ejendele. Inklusiv noget, der ligner et dropstativ med en pose med et børnemotiv på. Jeg ved ikke, hvad der udspiller sig, men kvinden siger noget med "Men så må du da hjælpe mig!" og råber til sidste "Jeg klarer det ikke", hvorpå hun vender hele sin kuffert på hovedet ud over hele båndet. Ud falder et kæmpe virvar af hvad, der tydeligt lignede medicin af alle mulige arter.

Jeg kender som sagt ikke situationen, men det virkede ret tydeligt, at her var en presset mor, som rejste med sit syge barn - og sikkerhedspersonalet har vist krævet (med rette), at hun sorterer alle sine ting frem og sikkert også slår sin klapvogn sammen og jeg-ved-ikke-hvad.

Jeg bliver guidet over til et andet bånd, kommer igennem kontrollen og ser på min vej væk, at hendes ting er blevet nogenlunde samlet sammen og at de vist er i gang med at få hendes klapvogn op på båndet.

Og så er det bare, jeg tænker - hvorfor tilbød jeg ikke at hjælpe? Jeg husker fint hvor besværligt det kan være at rejse alene med et lille barn med alt det habengut, der følger med. Og denne mor var tydeligt presset ud over det sædvanlige. Jeg kunne have tilbudt at holde hendes barn, eller slå hendes klapvogn sammen, - et eller andet. Givet hende det der ekstra sæt hænder, som hun tydeligt manglede. I stedet sidder jeg nu i gaten og har stadig rigeligt med tid...

Hvorfor reagerer jeg ikke? Pga. sproget? Det var altid min undskyldning i Paris, men det holder ikke helt i Norge... For ikke at blande mig? Mere sandsynligt. Fordi hun virkede lidt aggresiv og jeg er konfliktsky? Helt sikkert! Men det er fandme den dårligste undskyldning i verden.

Der er masser af undskyldninger - og det er ikke mit ansvar, og personalet gør bare sit job, og hun kunne have planlagt sin rejse bedre. Yada, yada, yada... Faktum er, at der var en presset mor og et grædende barn, og jeg kunne have tilbudt min hjælp. Og det gjorde jeg ikke. Øv.

mandag den 6. august 2018

En stille weekend

Det har vist været en af de mest ligegyldige, og samtidig dejligste weekender i lang tid. Ingen synderlige planer, ingen store events, men bare hygge.

I weekenden har jeg

  • både fredag og lørdag aften betragtet et styks sovende Hippie fra kl. 21 og et styks sovende dreng fra kl. 22. Sådan kan man vel også få alenetid? #træthippie
  • siddet på en café og drukket cider med min mand, fordi vi ikke måtte hente Elvis for tidligt fra legeaftale! #stordreng
  • fået en god bunke ømme muskler, fordi samme cafébesøg bød på et fald ned i en (for mig) usynlig trappeskakt. Av! Og ja, det var altså før jeg nærmest overhovedet havde smagt på den der cider... #blindmor
  • læst utroligt mange bøger med Elvis. I særdeleshed om egyptiske og nordiske guder - hvor er det fedt, at han er begyndt at få den slags interesser! Og genialt at tilbuddet om at læse bog med mor stadig kan hive ham væk fra ipad'en... #sejdreng
  • badet og fanget fisk med Elvis - og kommet til undsætning, da han tabte sin spand ud i Københavns kanal. Han var sikker på, at den var tabt for evigt og var helt opløst i gråd. #lilledreng
  • prøvet at nyde, at en defekt vaskemaskine også betyder, at man ikke skal bruge tid på at vaske tøj... #bunkernevokser
Nu er det mandag, arbejdsdagen er slut og jeg vil hente Elvis og tage ham med på brombærjagt! Hej hej...


onsdag den 1. august 2018

Guldkorn #6

Lidt fra gemmerne fra de sidste 4-5 måneder...

E: "Mor, imponerende kan faktisk være både godt og skidt!"
Mig: "Arh, imponerende er faktisk altid godt."
E: "Jamen, nogle gange siger de voksne i børnehaven "Det var da imponerende" og så er det altså ikke godt".

Vi sidder og ser X Factor:
"Far, ham den mørke lærers hår ligner faktisk lidt de sorte prikker på et rundstykke."

Jeg er lidt stille under aftensmaden:
Hippien: "Er du okay?"
Mig: "Ja, jeg er bare træt. Jeg har ramt muren."
Elvis: "Nej mor. For det er når ens hår driller og man er rigtig sur, at man har ramt muren!"
(Gæt selv, hvem der havde det sådan en sen tirsdag aften...)

Elvis sidder og fortæller i bussen hjem fra børnehaven:
"Den, jeg mest frygter, er Cecilie. Hun er chefen over alle Kyssepigerne!"

Halvvejs inde i Elvis' "Ronja Røverdatter"-fase:
E: "Mor, ved du hvad "messi" betyder?"
Mig (tænker fodbold...): "Øhh, nej?"
E: "Det betyder prut! For i sangen synger de jo "... og slår en kæmpe messiiiii prutte-rutte-rut-fis-prut-trutterut!"

Fra børn og fulde folk...
"Mor, hvorfor er det kun dine baller, der ryster, og ikke mine?"

"Farmor er den bedste til at lege. For når jeg spørger "skal vi lege?", siger hun altid enten "ja" eller "når jeg har drukket min kaffe"."

En dag, hvor jeg har sagt nej til at lege:
"Mor, hvis du vil være en farmor engang, så bliver du altså nødt til at øve dig i at lege!"

Når man er meget glad for skæg og kigger med på det engelske prinsebryllup:
"Hvem er blevet gift? Er det den engelske prins, som har skæg? Har HAN skæg? Wow!"

"Mor, skal jeg sige dig, hvad jeg bedst kan lide at sige af "hold kæft" og "klap i"? Jeg kan bedst lide "hold kæft", for det gør jo ikke ondt lige som at klappe i!"
(Hvorefter han slår sig selv med et klap i hovedet...)

En aften ved middagsbordet:
E: "Mor, ved du hvad Ernst siger? Han siger, at når man bliver voksen, skal man putte sin tissemand ind i den man er forelsket i, og så laver man en baby. Er det rigtigt?"
Mig: "Ja, det er faktisk rigtig nok."
E: "Skal jeg så også gøre det med den, jeg er forelsket i? Adr, det vil jeg ikke. Så vil jeg bare adoptere."

En aften, hvor farmor er ved at putte Elvis:
E: "Farmor, vil du høre noget? Når man skal lave en baby, så skal faren putte sin tissemand ind i morens tissekone!"
Farmor: "Nå da, hvor ved du det fra?"
E: "Det har Ernst fortalt mig. Og jeg troede ikke på det, men så spurgte jeg min mor, og hun sagde, at det var rigtigt".

En aften har putningen været lidt langt, og jeg har talt med lidt store bogstaver om, at NU skal der altså soves. Da jeg så kigger ind lidt senere og igen siger "Godnat skat, jeg elsker dig", svarer Elvis:
"Ved du hvad, mor? Jeg synes faktisk, du er rigtig god til at være mor. For en mor skal både være sød og lidt streng..."



tirsdag den 31. juli 2018

Om camping i stuen og en pludselig fridag

Jeg sidder i skrivende stund og putter Elvis - på en topmadras på gulvet i vores stue. Efter alt for mange kogende nætter og med udsigt til en rekordvarm én af slagsen, kapitulerede vi i går og hev vores topmadras ind i stuen, hvor vi så alle tre kan ligge på den “forkerte” led.

Det er genialt! Både Hippien og jeg sov helt fantastisk. Jeg elsker vores snørklede lejlighed med de skæve vægge, men de små soveværelser holder bare ikke i denne hede. Så hellere stuegulvet, hvor der er mere luft og mulighed for gennemtræk. Her er så godt nok ingen gardiner, så putningen trækker temmelig meget ud - men det må vi tage med.

Det har været en af de der op-og-ned dage i dag. For eksempel startede vores vaskemaskine med nu at stå helt af. Fejlkode F67 - jeg blev ikke klogere på, hvad den betød, af at ringe til teknikerne. Men jeg indså hurtigt, at prisen for et teknikerbesøg ikke var værd at betale. Så nu er der købt en ny vaskemaskine - med levering om en uge! Jeg tror ellers kun, Elvis har tre par rene boksershorts tilbage...

I den anden ende fik jeg lige sat en legeaftale op for knægten - på lørdag! En-to-tre vupti, og så har jeg pludselig en halv fridag for mig selv. Men hvad skal jeg bruge den på? Jeg har lyst til en frokostaftale, men det kunne også være, at jeg burde tage ud og købe nyt (læs: rent) tøj til den tid. Og der er jo nogle skabe der burde males... Men man kunne også gå i biffen? Eller til frisør? Aaargh, mulighederne er uendelige! Det er så uvant. Hvad synes I?

Elvis sover stadig ikke. Måske jeg også skulle bruge lørdag på at fikse ovenlysgardiner til stuen...

onsdag den 25. juli 2018

Sommerglimt

Det er svært at tage hul på bylden, når man ikke har skrevet noget i tre måneder. Tit og ofte har jeg tænkt ved mig selv, at nu burde jeg bare helt endegyldigt droppe den der blog. For jeg skriver jo ikke mere. Men så kommer jeg til at sidde og klikke tilbage i gamle indlæg og indser, at jeg kan ikke lukke denne her blog. For den er der for min skyld.

Forstå mig ret - jeg sætter kæmpe pris på jer, der læser med (hvis der da er nogen tilbage...), men jeg skriver for mig selv. For mine minder. For Elvis' minder. Det kan godt være, at hans "Barnets Bog" er så godt som tom, men hans barndom er dokumenteret. Og jeg elsker at læse tilbage i den.

Lige nu er der ekstremt stille på mit arbejde, så nu prøver jeg lige at tage en kaffepause med et blogindlæg - og uden kaffe. Det er simpelthen for varmt til at drikke kaffe.

Min sommerferie er faktisk allerede slut, men på grund af vejret føles det lidt som om, den stadig er der. Også selv om jeg er på kontoret hver dag. Her er stille og ikke et øje. Det er fedt. Jeg har altid godt kunnet lide at gå på arbejde, når alle andre er på ferie. Og i øvrigt får jeg selv en lille bonusferie i morgen, hvor Elvis og jeg tager til min mor i Tyskland for en weekend. Det bliver også dejligt.

Det har været  - og er! - en fantastisk sommer. Lige som sidste år har jeg holdt nogle uger fri med Elvis, mens Hippien har arbejdet. Og lige så tungt, jeg syntes det var sidste år - lige så fantastisk har det været i år. Jeg er fandme glad for, at vi ikke har været ude af rejse!

Sommeren har budt på:

  • Vidunderlige sommerdage hos min far i Grenaa - for mit vedkommende mest i bikini, for Elvis' vedkommende i bar røv og morfars baret!
  • Sommerhustur med veninderne, hvor de tre jævnaldrene unger nu hapsede et sørøverflag og forsvandt ind i skovområdet på egen hånd. Hvordan er de blevet så store??
  • Første overnatningsdate for Elvis og hans bedste ven - hvilket i praksis betød at jeg sad ude i solen på altanen det meste af dagen. WIN!
  • Tivoli, Tivoli og Tivoli...
  • Copenhell med en meget stolt Snubs.
  • Cykeltræning, gåture, koncerter, leg og hygge x 1000.
Intet fancy, men helt fantastisk. Jeg er så meget fan af sommer og Sydhavnen.


søndag den 22. april 2018

Mens jeg venter...

Det er solskin, og jeg sidder på en cafe og venter på en veninde, som jeg har inviteret på brunch. Hun har lige ringet og undskyldt, at hun har sovet over sig. Havde solen ikke skinnet på mit ansigt, kunne jeg godt være blevet irriteret - men hey, it’s all good...

Jeg ELSKER de her dage. Sådan helt ind i sjælen. Også selv om jeg har alt for travlt og har en lurende forårsforkølelse, som gør mit hoved tungt. Livet er smukt.

Denne uge har stået på alt fra barn syg og for meget arbejde til leg i gården med nye legekammerater og kaffe på altanen. Det er som om, balancen bare automatisk er bedre, når vejret er godt.

Og nu, nu er det brunch og i eftermiddag lidt mere arbejde. Forhåbentlig igen igen på altanen.😊