mandag den 6. august 2018

En stille weekend

Det har vist været en af de mest ligegyldige, og samtidig dejligste weekender i lang tid. Ingen synderlige planer, ingen store events, men bare hygge.

I weekenden har jeg

  • både fredag og lørdag aften betragtet et styks sovende Hippie fra kl. 21 og et styks sovende dreng fra kl. 22. Sådan kan man vel også få alenetid? #træthippie
  • siddet på en café og drukket cider med min mand, fordi vi ikke måtte hente Elvis for tidligt fra legeaftale! #stordreng
  • fået en god bunke ømme muskler, fordi samme cafébesøg bød på et fald ned i en (for mig) usynlig trappeskakt. Av! Og ja, det var altså før jeg nærmest overhovedet havde smagt på den der cider... #blindmor
  • læst utroligt mange bøger med Elvis. I særdeleshed om egyptiske og nordiske guder - hvor er det fedt, at han er begyndt at få den slags interesser! Og genialt at tilbuddet om at læse bog med mor stadig kan hive ham væk fra ipad'en... #sejdreng
  • badet og fanget fisk med Elvis - og kommet til undsætning, da han tabte sin spand ud i Københavns kanal. Han var sikker på, at den var tabt for evigt og var helt opløst i gråd. #lilledreng
  • prøvet at nyde, at en defekt vaskemaskine også betyder, at man ikke skal bruge tid på at vaske tøj... #bunkernevokser
Nu er det mandag, arbejdsdagen er slut og jeg vil hente Elvis og tage ham med på brombærjagt! Hej hej...


onsdag den 1. august 2018

Guldkorn #6

Lidt fra gemmerne fra de sidste 4-5 måneder...

E: "Mor, imponerende kan faktisk være både godt og skidt!"
Mig: "Arh, imponerende er faktisk altid godt."
E: "Jamen, nogle gange siger de voksne i børnehaven "Det var da imponerende" og så er det altså ikke godt".

Vi sidder og ser X Factor:
"Far, ham den mørke lærers hår ligner faktisk lidt de sorte prikker på et rundstykke."

Jeg er lidt stille under aftensmaden:
Hippien: "Er du okay?"
Mig: "Ja, jeg er bare træt. Jeg har ramt muren."
Elvis: "Nej mor. For det er når ens hår driller og man er rigtig sur, at man har ramt muren!"
(Gæt selv, hvem der havde det sådan en sen tirsdag aften...)

Elvis sidder og fortæller i bussen hjem fra børnehaven:
"Den, jeg mest frygter, er Cecilie. Hun er chefen over alle Kyssepigerne!"

Halvvejs inde i Elvis' "Ronja Røverdatter"-fase:
E: "Mor, ved du hvad "messi" betyder?"
Mig (tænker fodbold...): "Øhh, nej?"
E: "Det betyder prut! For i sangen synger de jo "... og slår en kæmpe messiiiii prutte-rutte-rut-fis-prut-trutterut!"

Fra børn og fulde folk...
"Mor, hvorfor er det kun dine baller, der ryster, og ikke mine?"

"Farmor er den bedste til at lege. For når jeg spørger "skal vi lege?", siger hun altid enten "ja" eller "når jeg har drukket min kaffe"."

En dag, hvor jeg har sagt nej til at lege:
"Mor, hvis du vil være en farmor engang, så bliver du altså nødt til at øve dig i at lege!"

Når man er meget glad for skæg og kigger med på det engelske prinsebryllup:
"Hvem er blevet gift? Er det den engelske prins, som har skæg? Har HAN skæg? Wow!"

"Mor, skal jeg sige dig, hvad jeg bedst kan lide at sige af "hold kæft" og "klap i"? Jeg kan bedst lide "hold kæft", for det gør jo ikke ondt lige som at klappe i!"
(Hvorefter han slår sig selv med et klap i hovedet...)

En aften ved middagsbordet:
E: "Mor, ved du hvad Ernst siger? Han siger, at når man bliver voksen, skal man putte sin tissemand ind i den man er forelsket i, og så laver man en baby. Er det rigtigt?"
Mig: "Ja, det er faktisk rigtig nok."
E: "Skal jeg så også gøre det med den, jeg er forelsket i? Adr, det vil jeg ikke. Så vil jeg bare adoptere."

En aften, hvor farmor er ved at putte Elvis:
E: "Farmor, vil du høre noget? Når man skal lave en baby, så skal faren putte sin tissemand ind i morens tissekone!"
Farmor: "Nå da, hvor ved du det fra?"
E: "Det har Ernst fortalt mig. Og jeg troede ikke på det, men så spurgte jeg min mor, og hun sagde, at det var rigtigt".

En aften har putningen været lidt langt, og jeg har talt med lidt store bogstaver om, at NU skal der altså soves. Da jeg så kigger ind lidt senere og igen siger "Godnat skat, jeg elsker dig", svarer Elvis:
"Ved du hvad, mor? Jeg synes faktisk, du er rigtig god til at være mor. For en mor skal både være sød og lidt streng..."



tirsdag den 31. juli 2018

Om camping i stuen og en pludselig fridag

Jeg sidder i skrivende stund og putter Elvis - på en topmadras på gulvet i vores stue. Efter alt for mange kogende nætter og med udsigt til en rekordvarm én af slagsen, kapitulerede vi i går og hev vores topmadras ind i stuen, hvor vi så alle tre kan ligge på den “forkerte” led.

Det er genialt! Både Hippien og jeg sov helt fantastisk. Jeg elsker vores snørklede lejlighed med de skæve vægge, men de små soveværelser holder bare ikke i denne hede. Så hellere stuegulvet, hvor der er mere luft og mulighed for gennemtræk. Her er så godt nok ingen gardiner, så putningen trækker temmelig meget ud - men det må vi tage med.

Det har været en af de der op-og-ned dage i dag. For eksempel startede vores vaskemaskine med nu at stå helt af. Fejlkode F67 - jeg blev ikke klogere på, hvad den betød, af at ringe til teknikerne. Men jeg indså hurtigt, at prisen for et teknikerbesøg ikke var værd at betale. Så nu er der købt en ny vaskemaskine - med levering om en uge! Jeg tror ellers kun, Elvis har tre par rene boksershorts tilbage...

I den anden ende fik jeg lige sat en legeaftale op for knægten - på lørdag! En-to-tre vupti, og så har jeg pludselig en halv fridag for mig selv. Men hvad skal jeg bruge den på? Jeg har lyst til en frokostaftale, men det kunne også være, at jeg burde tage ud og købe nyt (læs: rent) tøj til den tid. Og der er jo nogle skabe der burde males... Men man kunne også gå i biffen? Eller til frisør? Aaargh, mulighederne er uendelige! Det er så uvant. Hvad synes I?

Elvis sover stadig ikke. Måske jeg også skulle bruge lørdag på at fikse ovenlysgardiner til stuen...

onsdag den 25. juli 2018

Sommerglimt

Det er svært at tage hul på bylden, når man ikke har skrevet noget i tre måneder. Tit og ofte har jeg tænkt ved mig selv, at nu burde jeg bare helt endegyldigt droppe den der blog. For jeg skriver jo ikke mere. Men så kommer jeg til at sidde og klikke tilbage i gamle indlæg og indser, at jeg kan ikke lukke denne her blog. For den er der for min skyld.

Forstå mig ret - jeg sætter kæmpe pris på jer, der læser med (hvis der da er nogen tilbage...), men jeg skriver for mig selv. For mine minder. For Elvis' minder. Det kan godt være, at hans "Barnets Bog" er så godt som tom, men hans barndom er dokumenteret. Og jeg elsker at læse tilbage i den.

Lige nu er der ekstremt stille på mit arbejde, så nu prøver jeg lige at tage en kaffepause med et blogindlæg - og uden kaffe. Det er simpelthen for varmt til at drikke kaffe.

Min sommerferie er faktisk allerede slut, men på grund af vejret føles det lidt som om, den stadig er der. Også selv om jeg er på kontoret hver dag. Her er stille og ikke et øje. Det er fedt. Jeg har altid godt kunnet lide at gå på arbejde, når alle andre er på ferie. Og i øvrigt får jeg selv en lille bonusferie i morgen, hvor Elvis og jeg tager til min mor i Tyskland for en weekend. Det bliver også dejligt.

Det har været  - og er! - en fantastisk sommer. Lige som sidste år har jeg holdt nogle uger fri med Elvis, mens Hippien har arbejdet. Og lige så tungt, jeg syntes det var sidste år - lige så fantastisk har det været i år. Jeg er fandme glad for, at vi ikke har været ude af rejse!

Sommeren har budt på:

  • Vidunderlige sommerdage hos min far i Grenaa - for mit vedkommende mest i bikini, for Elvis' vedkommende i bar røv og morfars baret!
  • Sommerhustur med veninderne, hvor de tre jævnaldrene unger nu hapsede et sørøverflag og forsvandt ind i skovområdet på egen hånd. Hvordan er de blevet så store??
  • Første overnatningsdate for Elvis og hans bedste ven - hvilket i praksis betød at jeg sad ude i solen på altanen det meste af dagen. WIN!
  • Tivoli, Tivoli og Tivoli...
  • Copenhell med en meget stolt Snubs.
  • Cykeltræning, gåture, koncerter, leg og hygge x 1000.
Intet fancy, men helt fantastisk. Jeg er så meget fan af sommer og Sydhavnen.


søndag den 22. april 2018

Mens jeg venter...

Det er solskin, og jeg sidder på en cafe og venter på en veninde, som jeg har inviteret på brunch. Hun har lige ringet og undskyldt, at hun har sovet over sig. Havde solen ikke skinnet på mit ansigt, kunne jeg godt være blevet irriteret - men hey, it’s all good...

Jeg ELSKER de her dage. Sådan helt ind i sjælen. Også selv om jeg har alt for travlt og har en lurende forårsforkølelse, som gør mit hoved tungt. Livet er smukt.

Denne uge har stået på alt fra barn syg og for meget arbejde til leg i gården med nye legekammerater og kaffe på altanen. Det er som om, balancen bare automatisk er bedre, når vejret er godt.

Og nu, nu er det brunch og i eftermiddag lidt mere arbejde. Forhåbentlig igen igen på altanen.😊


torsdag den 5. april 2018

Rejsen hvor alt gik galt

Prøv lige at tænke lidt over det. Hvor mange ting kan egentlig gå galt, når man skal ud og rejse? Jeg har tidligere oplevet glemte tasker, hørt om mangle visa og dårligt vejr, men jeg har nu i det store hele været forskånet. Og så skulle vi så til Paris...

Det startede egentlig dagen før afgang. Jeg skulle være hjemme med Elvis hele dagen, samtidig med at jeg skulle arbejde og også afventede en stor IKEA-leverance. Og så bankede det på døren kl. 7. Eltavlerne i hele bygningen skulle skiftes, og de ville derfor tage strømmen frem til eftermiddagen. Indrømmet, det var vi jo blevet informeret om, men jeg havde ikke lige tænkt over, at det ville være en dag, hvor børnehaven var lukket og jeg derfor nok var hjemme. Det gik dog, og om eftermiddagen fik vi strøm igen. Strøm, som på en eller anden måde gjorde, at vores vaskemaskine sagde "ptjum" (hvordan skriver man lyden af en pære der går?...) og derefter var total død. Mega irriterende og åbenbart et forvarsel.

Kort efter indså jeg nemlig, at jeg ikke kunne finde Hippiens pas.

Vi brugte hele aftenen på at gennemrode alle (u)tænkelige steder, og næste dag tog han også ind i biksen og gennemrodede denne. Men nej, det var væk.

Men altså - Frankrig er jo med i Schenken, og vi plejer aldrig at vise noget som helst på de rejser. Så vi pakkede kørekort, scan af pas og dåbsattest på både dansk og fransk ned og tog i lufthavnen...

Flyet var forsinket, og der var stress ved gaten. Og så få minutter før, vi endelig skulle boarde, fik jeg en besked fra vores AirBnB host. Hun havde haft indbrud i lejligheden, og vi kunne ikke bo der allligevel. FUCK! Det ville sige at vi ville lande klokken halv ti og ikke have et sted at bo.

Og så blev "vi" pludselig én person mindre. For Hippien blev nægtet boarding grundet manglende pas af en sur og tvær Norwegian-ansat, der ikke gad at høre på os og ikke var til at hugge og stikke i. Total kaos. Vi besluttede trods alt, at min svigermor, Elvis og jeg skulle tage af sted alligevel, og efter noget kaos med ombytning af kuffert, manglende husnøgle, og den fortsat sure dame over skulderen "Skal I med, eller ikke med? For vi flyver altså nu!", kom tre af os på flyet.

Det næste halve døgn står som i et blur. Jeg brugte næsten al min vågne tid (og det inkluderede natten, for sove kunne jeg absolut ikke...) på at finde os et nyt sted at bo. AirBnB forsøgte at hjælpe, men der var jo intet at skaffe grundet Påsken og det korte varsel.

Well, long story short... Vi endte på et forfærdeligt hotel den første nat, et godt hotel den anden nat og så i en skøn lejlighed de sidste to nætter, som jeg fik tilbudt gennem vores netværk i Paris. Guld værd! Hvor kan folk dog være fantastisk søde ved hinanden...

Og Hippien? Han brugte hele den efterfølgende morgen på at skaffe et nødpas og kom ned med et fly om eftermiddagen fredag. Gæt selv, hvor mange gange han i øvrigt så skulle vise det der nødpas på sin rejse derned?...

Og hvad ellers? Lad os tage den i punktform:

  • Min forudbestilte taxa aflyste sig selv, fordi den ikke havde taget hensyn til flyforsinkelse som ellers reklameret med. Så nu kører jeg mails frem og tilbage omkring det gebyr, de har opkrævet mig...
  • Hæveautomaten åd mit franske hævekort, da dette åbenbart var udløbet og min franske bank havde glemt at sende mig et nyt.
  • Min svigermor og Elvis oplevede den mest forfærdelige Uber-driver, som kørte dem til et forkert sted og ikke var til at kommunikere med.
  • De var også lige ved at kalde en låsesmed til vores lånelejlighed, fordi "nøglen virker ikke". De stod så på den forkerte etage...
  • Flyet hjem var en time forsinket - og jeg var et nervevrag, fordi navnet på Hippiens returbillet nu ikke længere stemte med hans pas, da vi jo begge har skiftet efternavn.

Men det gik. Vi kom hjem - og vaskemaskinen virker igen. Elektrikeren havde bare liiige sat en ledning forkert i...

Derudover var Paris et fantastisk hit - og det skal jeg nok komme ind på en anden gang, når jeg lige er kommet mig. :)




onsdag den 28. marts 2018

I øvrigt #18

... har vi nu boet i den nye lejlighed i små tre uger, og Nørrebro-lejligheden fremstår allerede som en vag drøm. Tænk, at vi levede på så lidt plads i et helt år.

... havde vi boet her i 16 dage, da den første naboklage kom for støj. Suk, det bliver vist opad bakke - Elvis hoppede bare lidt rundt, mens jeg lagde vasketøj sammen en søndag eftermiddag!

... fylder sådan en klage irriterende meget for mig, da jeg aldrig har fået én før i alle min år i lejlighed på hhv. Nørrebro, Vesterbro og i Paris. Det smitter også af på Elvis, som i går sagde "Mor, hvis der kommer nogen og siger, at vi larmer for meget, så må du bare sige, at jeg ikke gør det med vilje!"

... er jeg hjemme med Elvis i de her tre dage, da børnehaven er lukket. Mandag var han med på kontoret, mens planen har været at hygge og arbejde hjemme tirsdag og onsdag. I dag har de så lukket for strømmen. Hele dagen. Suk.

... venter vi på, at IKEA leverer vores nye skab i dag, så vi kan ikke engang lave om på planerne. Mere suk.

... er jeg helt vild med de tanker og spørgsmål, der rumsterer i Elvis' hoved for siden. I går alene bød på spørgsmål som "Mor, tror du på Gud?", "Hvorfor skal voksne egentlig i seng senere end børn?" og "Hvorfor er mit billede egentlig inde i spejlet?".

... har Hippiens butik nu været åben i et år. Det har været hårdt, men godt, og jeg er hammer stolt af ham.

... tager vi til Paris i morgen, og det bliver så godt!

Sådan overlever man seks timer på mors arbejde...