torsdag den 8. december 2016

Flyttetanker

Det er surrealistisk. Helt vildt. Om én uge har jeg sidste arbejdsdag i Paris. Om 8 dage bliver vores lejlighed tømt. Om 11 dage er vi på vej med et fly one-way til København.

De sidste par dage er vi begyndt at sælge voldsomt ud af vores ting. Hver dag bliver der hentet flere møbler. Det gør det pludselig meget virkeligt. Også for Elvis, som brød helt sammen, da han så sin far skille et spisebord ad - og som sagde "Jeg kommer til at savne dig, bord!", da det blev afhentet senere på aftenen. Han er nu glad igen, for han har forstået, at vi sælger mors og fars ting, så der kan være god plads til hans dinosauere i den nye lejlighed.

Men det ér mærkeligt. Det var mærkeligt at forlade vores Vesterbrolejlighed, fordi det var dér, Elvis havde sit første år. Men det er næsten endnu mere mærkeligt at forlade denne lejlighed, fordi det er det første hjem, Elvis rigtig kan huske. Og vi forlader ikke bare lejligheden, vi forlader landet!

Det er mærkeligt.

Men det bliver godt! Jeg glæder mig. Det gør jeg virkelig. I'm totally over Paris... Haha, det er så løgn. Men jeg er klar til, at Paris ikke skal være mit primære hjem. Mit andet hjem vil det blive ved med at være.

Jeg glæder mig til, at vi kommer ud på den anden side. Til at flyttelæsset er ankommet i København, og vi kan komme på plads. Og så i øvrigt stikke af fra alt rodet og holde jul. Det glæder jeg mig allermest til.

Paris viser sig fra sin smukkeste (men yderst forurenede...) side for tiden med klart vejr og smukke, lyserøde himle. Det er dejligt. Det er en dejlig by. Og det er vores by. Altid.

torsdag den 1. december 2016

I øvrigt #14

... bliver jeg så misundelig af at se alle de fine pakkekalendre, som folk (altså voksne!) poster på Instagram. Iiih, jeg vil også have én...

... er nissen langt om længe flyttet hjem hos os, og Elvis skriver breve i lange baner til ham og sidder tålmodigt og kigger på døren i håb om, at nissen vil titte ud. Det er så sødt, altså.

... virker Elvis heldigvis til at være meget glad for min erstatningspakkekalender til ham i år (det blev den med StarWars...), så alt er godt. Da han så den i morges, udbrød han straks "Se, dén har Jeg har haft forklaret den manglende pakkekalender med, at mormor var kommet til at sende den med menneskepost i stedet for nissepost...)
mormor husket at sende med nissepost!" - og det siger vi så. (

... var vi i sidste weekend til julebasar i den danske kirke - og sørme om ikke vi løb med hovedpræmien i tombolaen! Så nu skal Hippien og jeg på weekend i Avignon til foråret - det er SÅ fedt at have en Frankrig-tur at se frem til!

... er Elvis for vild for tiden i forhold til mad - helt af sig selv er han pludselig begyndt at spise salat, og forleden bad han endda om en tomat, smagte på den og sagde "Nu kan jeg godt lide tomat". Fandme en sej dreng! Jeg mistænker skolen for at have rigtig meget indflydelse på det - er der noget, det franske skolesystem kan, er det at servere god, organisk og interessant mad til ungerne. Fire retter hver dag!

... er den børnehave, der har været en del i medierne de sidste dage, fordi de glemte et barn (!), selvfølgelig en af dem, som vi har skrevet Snubsen op til. Fuck. Jeg skal vist lige have ringet til pladsanvisningen...

... har jeg under to uger tilbage på arbejdet!

... var Black Friday og Cyber Monday en kæmpe succes for mig, set i lyset af, at jeg intet købte til mig selv; at jeg fik indkøbt alle de ting, Elvis manglede (flyverdragt skal der vist til i Danmark!); og at jeg nu kun mangler fire julegaver. At min far så bliver oversvømmet med pakkeleveringer lige nu, er en anden side af sagen...



torsdag den 24. november 2016

En anderledes jul

Det bliver en mærkelig jul i år. Altså, forstå mig ret - det bliver uden tvivl en helt fantastisk juleaften, hvor vi skal til idylske Grenaa og holde jul med min far, hans kone og min lillebror. Jeg glæder mig vildt! Men julen er mere end bare juleaften, og i det store hele bliver julen mærkelig.

Vi er i fuld gang med flytteriet. Flyttefirmaet er bestilt, overdragelsen af lejligheden er aftalt og flybilletterne one-way til København er købt. Hvor skal julehyggen lige passe ind i alt det?

Jeg elsker julen, og jeg elsker at hygge med det. At pynte op. At pakke gaver ind. Men det kommer bare ikke til at ske i år. Jeg satser på at få gravet en simpel adventskrans frem til på søndag, og Elvis' nissedør skal selvfølgelig også flytte ind. Det har faktisk været vores måde at forklare på, hvorfor vi taler om at flytte til Danmark, men at det stadig ikke er endnu - vi er jo nødt til at vente på, at nissen flytter ind, så han kan se, at vi skal flytte og fortælle det til julemanden! Men udover de to ting, kommer der ikke andet. Det giver ikke mening at pakke kasserne ud, når vi sådan set skal pakke kasser ned for tiden i stedet. Men det gør lidt ondt på mig. Så er det jo ikke rigtig jul...

Der er også stadig problemet med pakkekalenderen, som ikke er dukket op. Det er åndssvagt synd for min mor, som har lagt tid, penge og kærlighed i at finde de helt rigtige gaver til Elvis; det er synd for Elvis, som bliver "snydt"; og det er synd for mig, som skal ud i panikkøb og på ingen måder vil kunne leve op til den normale standard. Faktisk overvejer jeg at købe en LEGO StarWars-julekalender og lade det blive ved det i år. Hvis den da er til at opdrive hernede. Det er nok mere langtidsholdbart end de småting, jeg vil kunne nå at grave frem. Mest af alt håber jeg nu stadig på, at pakken med gaver dukker op. Kom nu, La Poste!

Det skal nu nok blive hyggeligt alligevel - selvfølgelig. Vi skal til julebasar i den danske kirke i weekenden, og vi skal helt sikkert også forbi julemarkedet på Champs Elysees en af dagene. Så det går. Det fortæller jeg i hvert fald mig selv, mens min indre julenisse er blevet til en ren Gniske.

Et glimt fra julemarkedet i Frankfurt i 2011

onsdag den 23. november 2016

En magisk weekend



Lige siden vi var i Disneyland i marts, har Elvis talt om, at han gerne ville derhen igen. Det kunne komme ud af det blå, eller blive triggered af en tegnefilm, som startede med det klassiske zoom på Disney-slotte. "Mor, mor, det er Disneyland! Der vil jeg gerne hen!". Så da det blev klart, at vores tid i Paris snart lakker mod enden, var der kun én option - vi måtte til Disneyland igen en sidste gang!

Vi var så heldige at falde over en deal med to dage i begge parker + overnatning på et af hotellerne til en acceptabel pris, og i weekenden var vi så af sted. Det. Var. Magisk! Helt fantastisk. Synet af Elvis, der med store øjne hviskede "Er vi i Disneyland nu?" så snart vi stod af toget ved Disney Village. Glæden i alle hans bevægelser, da vi endelig var færdige med check-in og var på vej ned af Main Street. Og for at gøre det endnu bedre, kolliderede vi lige med deres "Royal Welcome", hvor Elsa og Anna kørte ned af Main Street i karet, mens "Let It Go" lød på alle sprog ud af højtalerne. Indrømmet, jeg tudede altså lidt. Det var så fint og julet og hyggeligt.

Vi havde to helt geniale dage, og er lykkelig over, at vi valgte konceptet med overnatning. Det fjernede bare al stress, når vi vidste, at vi havde en dag til. Også set i forhold til, at vejret ikke var særlig heldigt og det derfor regnede en del - skidt pyt, som Elvis siger! For vi havde et hotelværelse fyldt med tørt tøj, og så gik det nok alt sammen.

Jeg kan virkelig kun anbefale at tage i Disneyland med en 3-4 årig - det er den perfekte alder. Snubsen var bevidst om det hele og nød og sugede til sig i stor stil. Okay, så Snehvide-attraktionen var vist lidt for uhyggelig med den onde heks (efterfulgt af timers "mor, hvad er et giftæble?"), men Peter Pan var perfekt, flyveturene i Dumbo, det flyvende tæppe og rumraketterne geniale, mødet med SpiderMan ("mor, er det den rigtige SpiderMan? Eller er det bare en mand i kostume?" Host, host...) og så videre og så videre. Den første aften lukkede vi endda også øjnene for prisen og tog til "Buffalo Bill's Wild West Show" med dinner og show - og det var det rigtige valg. Elvis er nu konsekvent Buffalo Bill, og vi skal i øvrigt alle sammen have vores cowboyhatte på HELE tiden. Helst også om natten.

Da vi mandag eftermiddag så paraden (de sidste ti minutter - jeg havde nemlig misset, at det var en halv time tidligere mandag end søndag...) var det med en Elvis på skuldrene som råbte "Hej hej, Mickey Mouse! Hej hej, Fedtmule! Jeg har sådan savnet jer!" og det understregede hele hans mentalitet omkring Disneyland. Det er der, hans venner bor, og han var lykkelig for at være på besøg. Det var Hippien og jeg ærligt talt også.








fredag den 18. november 2016

Dagens ups #26

Når drengen beder om at se en specifik tegnefilm om morgenen.

Når vi ikke lige har den tegnefilm og den ikke længere er tilgængelig på Netflix.

Når jeg finder et ulovligt streamingsted på nettet og sætter den på.

Når der i samme øjeblik kommer et popup-vindue frem på skærmen.

Når det er en reklame for et pornosted og det altså indeholder et stort billede af et par, der har sex.

Når jeg forgæves forsøger at skjule skærmen med mine hænder, mens jeg prøver at lukke vinduet.

Når Elvis spørger, hvad de to da lavede?

Når jeg svare, at de bare legede, men vist havde glemt at tage tøj på...

----------------

Hold nu op, hvor kan man hurtigt komme på glatis! Og jeg havde ikke engagn fået min morgenkaffe...

onsdag den 16. november 2016

I øvrigt #13

... får jeg nogle gange placeret mig selv i situationer, som er svære at forklare mig ud af. Som når Elvis leger med StarWars-figurer hos farmor, og jeg bare bilder ham ind, at den politibetjent, han bedst kan lide, skam også er fra StarWars. Hvad siger man så, når man lidt senere ser StarWars-tegnefilm sammen, og drengen spørger "Mor, hvor er politibetjenten? Hvor er John? Jeg vil gerne se et afsnit, hvor han er med!"

... havde vi ikke fået købt nye vinterstøvler til Elvis, inden vi tog til Danmark. Så vi tog bare de gamle med, i str. 25. De virkede ok. I dag var vi så ude og købe nye til ham. I str. 27. Dårlig mor dot dk...

... har jeg modtaget mit første dick pic! Jeg var flad af grin og viste det straks til Hippien. Men udover det er det godt nok et klamt og absurd koncept. Just don't...

... ser det ud til, at den pakkekalender, min mor har lavet til Elvis, er forsvundet i posten mellem Tyskland og Frankrig. Det er godt nok bittert.

... betyder det vist, at jeg får travlt med at være reserve-nisse, når december kommer! Jeg krydser nu stadig fingre for, at den dukker op på et tidspunkt.

... besøgte vi i sidste uge vores kommende københavnerlejlighed. Som altså er min gamle lejlighed pre-Hippie og pre-barn. Det var godt nok mærkeligt at være der igen!

... er listen over praktiske ting, der skal ordnes, stadig lang - men alligevel har jeg mest lyst til at stene tv-serier hver aften. Suk, altså.

... har det været skønt at fejre en masse familie i dette efterår, men nu er jeg alligevel glad for, at det er ovre. Der har godt nok været meget.

... skal vi i Disneyland i weekenden - og de lover regn...

... glæder jeg mig nu virkelig meget til at blive københavner igen. Én måned tilbage på arbejdet!




onsdag den 9. november 2016

Guldkorn #2

Fra munden af en tre-årig - og der kommer meget:

Fortællingen om en dag i skolen:
"Og så var der en dreng, som tog min bil. Og så vandt han! Og så ville jeg ikke have det og sagde nej. Og så skubbede han mig lige i maven. Og så vandt han igen! Og så faldt jeg og slog mit hoved liiiige ned i gulvet. Bump, smæk, av! Og så blev jeg ked af det."

Elvis står og leger i gangen, og jeg fortæller ham, at det han laver hedder at gå i spagat. Han løber straks ind til far:
"Far far, se mig! Jeg laver spinat!"

Mig: "Vi er hjemme om seks minutter"
Elvis: "Nej, det skal være fire!"
Mig: "Okay, vi er hjemme om fire minutter - plus minus..."
Elvis: "Jeg er ikke en suchomimus - jeg er en spinosaur!"

En dag, hvor Elvis tydeligvis er ved at være på toppen igen efter lidt sygdom:
Mig: "Du er vist ikke så syg mere, hva'?"
Elvis: "Jeg er lidt syg - jeg er legesyg!"

Elvis sidder med en iPad og kigger på dyr:
Elvis: "Der er en papegøje! Var den der, hvor du var?"
Mig (lettere forvirret): "Nej, jeg var jo i New York, og der er der da ikke papegøjer?"
Elvis: "Men du var jo i Amerika?"

Ved aflevering af Elvis i skolen:
"Hej hej - jeg kommer til at savne dig, og jeg kommer til at savne dig endnu mere, og jeg elsker dig, og jeg elsker dig endnu mere. Så, nu må du godt gå!"

Elvis spiser cornflakes, mens han ser mærkelige videoer på YouTube med dinosaurer, der synger børnesange på engelsk.
Mig: "Elvis, nu skal du huske at spise!"
Elvis: "Jeg kan ikke spise, jeg synger!"

Mig: Du er min putte-lingo!"
Elvis (henvendt til sin dinosauer): "En lingo? Hr. Dinosauer! Jeg er mors, ehm, glade flamingo!"

En eftermiddag, hvor jeg prøver at få ham med ned og købe ind:
"Mor, du kan bare gå ned og købe ind selv, så passer jeg på huset imens"."

Elvis: "Mor, er du tyk lige som Barbapapa?"
Mig: "Nej, jeg er da ikke!"
Elvis: "Jo, du er! Du er en lille smule tyk. Ej, du er meget tyk, lige som Barbapapa!"

På vej af sted på ferie til Malta. Vi taler om, at vi har en gave med til mormor - et skolefoto af Elvis.
"Mor, du skal faktisk sige undskyld til morfar! Fordi du har glemt hans billede!

Elvis i flyet på vej til Malta:
"Jeg har to forskellige beskyttere. Det er Umarak og fætter Theodor. Umarak er en ond beskytter og fætter Theodor er en sød beskytter. Jeg kan godt lide de to." 
(Umarak er en ond figur i LEGO Bionicle... Efter Malta-turen fik Elvis i øvrigt en ny beskytter - hans tante Lilan. Så er man altså en favorit!)

Og så lige en fra denne morgen, som siger alt om stemningen herhjemme:
"Farmor, der er en præsident i Amerika, og han er OND! Han driller ked-af-det-dril. Jeg tror, at jeg må over og skælde ham ud..."