torsdag den 5. april 2018

Rejsen hvor alt gik galt

Prøv lige at tænke lidt over det. Hvor mange ting kan egentlig gå galt, når man skal ud og rejse? Jeg har tidligere oplevet glemte tasker, hørt om mangle visa og dårligt vejr, men jeg har nu i det store hele været forskånet. Og så skulle vi så til Paris...

Det startede egentlig dagen før afgang. Jeg skulle være hjemme med Elvis hele dagen, samtidig med at jeg skulle arbejde og også afventede en stor IKEA-leverance. Og så bankede det på døren kl. 7. Eltavlerne i hele bygningen skulle skiftes, og de ville derfor tage strømmen frem til eftermiddagen. Indrømmet, det var vi jo blevet informeret om, men jeg havde ikke lige tænkt over, at det ville være en dag, hvor børnehaven var lukket og jeg derfor nok var hjemme. Det gik dog, og om eftermiddagen fik vi strøm igen. Strøm, som på en eller anden måde gjorde, at vores vaskemaskine sagde "ptjum" (hvordan skriver man lyden af en pære der går?...) og derefter var total død. Mega irriterende og åbenbart et forvarsel.

Kort efter indså jeg nemlig, at jeg ikke kunne finde Hippiens pas.

Vi brugte hele aftenen på at gennemrode alle (u)tænkelige steder, og næste dag tog han også ind i biksen og gennemrodede denne. Men nej, det var væk.

Men altså - Frankrig er jo med i Schenken, og vi plejer aldrig at vise noget som helst på de rejser. Så vi pakkede kørekort, scan af pas og dåbsattest på både dansk og fransk ned og tog i lufthavnen...

Flyet var forsinket, og der var stress ved gaten. Og så få minutter før, vi endelig skulle boarde, fik jeg en besked fra vores AirBnB host. Hun havde haft indbrud i lejligheden, og vi kunne ikke bo der allligevel. FUCK! Det ville sige at vi ville lande klokken halv ti og ikke have et sted at bo.

Og så blev "vi" pludselig én person mindre. For Hippien blev nægtet boarding grundet manglende pas af en sur og tvær Norwegian-ansat, der ikke gad at høre på os og ikke var til at hugge og stikke i. Total kaos. Vi besluttede trods alt, at min svigermor, Elvis og jeg skulle tage af sted alligevel, og efter noget kaos med ombytning af kuffert, manglende husnøgle, og den fortsat sure dame over skulderen "Skal I med, eller ikke med? For vi flyver altså nu!", kom tre af os på flyet.

Det næste halve døgn står som i et blur. Jeg brugte næsten al min vågne tid (og det inkluderede natten, for sove kunne jeg absolut ikke...) på at finde os et nyt sted at bo. AirBnB forsøgte at hjælpe, men der var jo intet at skaffe grundet Påsken og det korte varsel.

Well, long story short... Vi endte på et forfærdeligt hotel den første nat, et godt hotel den anden nat og så i en skøn lejlighed de sidste to nætter, som jeg fik tilbudt gennem vores netværk i Paris. Guld værd! Hvor kan folk dog være fantastisk søde ved hinanden...

Og Hippien? Han brugte hele den efterfølgende morgen på at skaffe et nødpas og kom ned med et fly om eftermiddagen fredag. Gæt selv, hvor mange gange han i øvrigt så skulle vise det der nødpas på sin rejse derned?...

Og hvad ellers? Lad os tage den i punktform:

  • Min forudbestilte taxa aflyste sig selv, fordi den ikke havde taget hensyn til flyforsinkelse som ellers reklameret med. Så nu kører jeg mails frem og tilbage omkring det gebyr, de har opkrævet mig...
  • Hæveautomaten åd mit franske hævekort, da dette åbenbart var udløbet og min franske bank havde glemt at sende mig et nyt.
  • Min svigermor og Elvis oplevede den mest forfærdelige Uber-driver, som kørte dem til et forkert sted og ikke var til at kommunikere med.
  • De var også lige ved at kalde en låsesmed til vores lånelejlighed, fordi "nøglen virker ikke". De stod så på den forkerte etage...
  • Flyet hjem var en time forsinket - og jeg var et nervevrag, fordi navnet på Hippiens returbillet nu ikke længere stemte med hans pas, da vi jo begge har skiftet efternavn.

Men det gik. Vi kom hjem - og vaskemaskinen virker igen. Elektrikeren havde bare liiige sat en ledning forkert i...

Derudover var Paris et fantastisk hit - og det skal jeg nok komme ind på en anden gang, når jeg lige er kommet mig. :)




onsdag den 28. marts 2018

I øvrigt #18

... har vi nu boet i den nye lejlighed i små tre uger, og Nørrebro-lejligheden fremstår allerede som en vag drøm. Tænk, at vi levede på så lidt plads i et helt år.

... havde vi boet her i 16 dage, da den første naboklage kom for støj. Suk, det bliver vist opad bakke - Elvis hoppede bare lidt rundt, mens jeg lagde vasketøj sammen en søndag eftermiddag!

... fylder sådan en klage irriterende meget for mig, da jeg aldrig har fået én før i alle min år i lejlighed på hhv. Nørrebro, Vesterbro og i Paris. Det smitter også af på Elvis, som i går sagde "Mor, hvis der kommer nogen og siger, at vi larmer for meget, så må du bare sige, at jeg ikke gør det med vilje!"

... er jeg hjemme med Elvis i de her tre dage, da børnehaven er lukket. Mandag var han med på kontoret, mens planen har været at hygge og arbejde hjemme tirsdag og onsdag. I dag har de så lukket for strømmen. Hele dagen. Suk.

... venter vi på, at IKEA leverer vores nye skab i dag, så vi kan ikke engang lave om på planerne. Mere suk.

... er jeg helt vild med de tanker og spørgsmål, der rumsterer i Elvis' hoved for siden. I går alene bød på spørgsmål som "Mor, tror du på Gud?", "Hvorfor skal voksne egentlig i seng senere end børn?" og "Hvorfor er mit billede egentlig inde i spejlet?".

... har Hippiens butik nu været åben i et år. Det har været hårdt, men godt, og jeg er hammer stolt af ham.

... tager vi til Paris i morgen, og det bliver så godt!

Sådan overlever man seks timer på mors arbejde...

tirsdag den 20. marts 2018

En søndag...

Klokken er lige omkring 7. Elvis vækker mig, og vil have mig med ind i stuen og læse "Find Wookien". Jeg tager min dyne med. Hippien og min far sover stadig i andre rum i lejligheden. Tænk engang, vi har andre rum i lejligheden! Nogle kan stå op og andre kan sove videre! Det er for vildt.

Efter lidt læsning går jeg ud i køkkenet. Laver boller af den dej, som jeg utroligt uvant har sat over dagen før. I ovnen med dem. Skærer frugt ud. Dækker bord. Og sætter et flag på bordet.

Søndag var min fødselsdag.

Engang betød fødseldage, at mine forældre og brødre sneg sig ind med flag og vækkede mig med fødselsdagssang. Så gik jeg ned til gavebord, croissanter (de der gode fra dåse...) og varm kakao med flødeskum. Senere blev jeg voksen, flyttede hjemmefra og var skræmmende ofte single på min fødselsdag. Det blev derfor oftest noget med at invitere veninder på brunch.

Men nu - nu er jeg den der mor, der nok lidt selv står for det hele (selv om Hippien altså HAVDE tilbudt at lave sin signatur English Breakfast) så det bliver, som jeg gerne vil have det. Og jeg har det helt fint med det. Så længe der er hygge - og gaver. 😉

Søndag var en virkelig dejlig fødselsdag. Vejret var flot og hyggen var intakt - også selv om dagen mest af alt blev brugt i IKEA. Men ærligt talt - det er da også et rent slaraffenland, når man har et nyt hjem og en masse ting, som skal på plads. Som Elvis sagde, da vi kom derud og han fik en seddel og en blyant "Hvad går det her ud på?". Det går ud på at skabe et hjem, og vi er godt på vej.

Sidste dag som 33-årig. Life only gets better...

mandag den 12. marts 2018

10 hurtige om glæden ved nye omgivelser


  • Når man pludselig har så meget plads, at den 4-årige flere gange må spørge "Øhm, moar... Hvor er det nu, man tisser henne?"

  • Når man går fra lille vaskemaskine og koldt tørreloft til stor vaskemaskine og tørretumbler.

  • Når det lykkes at få det tonstunge arvestykke op på tredje sal, og det nu står og er så gennemført flot i stuen.

  • Når nabobygningen indeholder den hyggeligste café, som uden tvivl bliver det nye stamsted.

  • Når man har opvaskemaskine igen.

  • Når køleskab og fryser er så store, at man slet ikke kan forestille sig at få dem fyldt op.

  • Når man finder et hemmeligt indbygget skab og ikke kan finde ud af, hvad man skal fylde derind.

  • Når man går fra nul til TO altaner.

  • Når alle 65 flyttekasser er tømt og afhentet tre dage efter indflytning.

  • Når man endelig har værelser til alle, og alligevel sover alle tre i det mindste rum i lejligheden, bare fordi.💗


tirsdag den 6. marts 2018

Nedtælling til flytning

Det er nogle pressede dage. Vi flytter på fredag, så den står på flytterod all over. Køkkenet er tomt bortset fra kaffemaskinen, salt og peber til at spice vores takeaway op med - og så selvfølgelig Nutella-glasset. Elvis bliver nok lidt forkælet på morgenmadsfronten for tiden... Til gengæld begynder det meste af hans legetøj at være pakket ned, så jeg tænker vi er ude i noget kompromis.

Det bliver SÅ godt at komme på plads! Altså, forstå mig ret - det er faktisk helt hyggeligt at gå og pakke ned. I går smed Hippien og jeg Oscars på fjernsynet, åbnede et par øl og pakkede løs i et par timer. Jeg fandt endda glemte chokoladefrøer i skabet! Hvornår sker det ellers? Men her er godt trængt, og kampen om pladsen kommer snart til at stå mellem kasserne og os. Så den helt store omgang bliver nok først torsdag aften/nat.

Jeg glæder mig simpelthen sådan til at flytte ind. Det virker så surrealistisk, at jeg kun har været der i 10 minutter af tre omgange, og næste gang står jeg der så med alle mine ting. Min svigermor har været der en del mere end mig, da hun brugte det meste af sidste uge på at male paneler og gøre rent derude. En ubeskrivelig hjælp. Hun er også ret vild med lejligheden, så det er vist et godt tegn.

Så flytning på fredag. Ny seng og nye spisebordstole i starten af april. Indretning, tilpasning og tilvænning. Det bliver godt. Jeg kan mærke det.

fredag den 23. februar 2018

Dagens ups #27

Det er en af de dage, hvor jeg nærmest føler, jeg skal byen rundt. Eller nej - hvor jeg skal byen rundt.

Afsted hjemmefra på Nørrebro. På arbejde på Islands Brygge. Afhente Elvis på Vesterbro. Øjenlæge i Kbh K. Tilbage med Elvis til Vesterbro. Tilbage på arbejde på Islands Brygge. Til Sydhavnen og afregne med maler. Til Vesterbro og hente Elvis. Hjem til Nørrebro.

Det giver ikke mening med offentlig transport - i hvert fald ikke, hvis jeg også skal nå at arbejde lidt ind imellem.

Så jeg tog vores Københavner bil aka Christianiacyklen i morges og cyklede på arbejde. Med et gear, der var frosset fast i 2. gear........

Nogle gange gad jeg altså godt have en bil!


mandag den 19. februar 2018

Så fik vi nøglerne

I går var Hippien ude i vores nye lejlighed og fik nøglerne - og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke kriblede i mig for at være med. Ååhh, jeg vil i gang! Men lige nu er Elvis og jeg hos morfar i Jylland, så jeg må nøjes med at indrette i mit hoved og på nettet.

Der er pludselig mange ting, der skal tages stilling til. Hvilken type madras skal Elvis have? Hvad skal vi gøre med stigen op til hans (alt for høje) nye seng? Hvor finder man et pænt, rundt køkkenbord, som ikke koster en formue når nu det bare er til køkkenet?

Første skridt bliver at få malet. Men hvilken farve? I hvilke rum? Elvis vil gerne have malet regnbuefarvet på sit værelse - det kan vi vist godt blive enige om ikke sker. Ellers skal det være en gul væg - men hvilken nuance gul er til at holde ud?

Og så er der det der med flytningen. Vi skal have flyttefirma på, tjek. Men hvilket? Dem, der var ude og se lejligheden og virkede super kompetente - men dyre? Eller et af de mere ukendte, som har givet en meget billigere pris over nettet?

Pyh, altså. Der er meget... Men det er godt. Det bliver SÅ godt at komme på plads i det nye hjem. I det nye liv. Det går bare aaaalt for langsomt, når man sidder og kigger ud på snevejret i Jylland.

Gode tips og tricks modtages gerne. Jeg har jo prøvet at flytte en del gange før, men jeg kan godt mærke, at det føles mere seriøst denne gang sådan ift. tidshorisont. Vi skal faktisk blive der, så jeg gider godt gennemtænke det hele lidt mere. Og så føles det lidt som bar bund igen. Så ja - jeg er åben for gode ideer. :)