tirsdag den 1. april 2014

Nu med vuggestuebarn!


Så oprandt dagen - den første dag i vuggestue! Puh, jeg synes, at den har været lidt svær. Jeg ved jo godt, at han er mega klar til det, men jeg er måske ikke helt selv. Altså - han er jo stadig så lille! Den dreng, der er nærmest ham i alder på hans stue, er fra januar 2013, så det er hele fem måneder ældre. Min lille bitte Snubs.

Men for at være ærlig - det gik jo vildt godt. Han var nysgerrig og møvede sig rundt og pillede ved alt. Han holdt dog også godt øje med, at hans far og jeg var der, men det er også fair nok. Vi var der i omkring en time, og jeg tror egentlig godt, at Snubsen kunne have klaret længere, men det var et passende tidspunkt at liste af, da alle de andre børn skulle til at komme ind og have frokost.

I morgen har han "fri", da Hippien og han skal til den sidste gang babysvømning, og så fortsætter vi ellers med indkøringen på torsdag. Det skal nok blive rigtig godt.:)

Lige nu sidder jeg og venter på, at jeg skal lave et interview med Kim Thayil, guitaristen fra Soundgarden. Det er først kl. 23.30, og jeg er allerede dødtræt. Det er waaaaay over min sengetid, men det er der ikke noget at gøre ved. Det tager de sjovt nok ikke hensyn til.;)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar