fredag den 23. maj 2014

Små ting, der gør mig glad...

... Når jeg vågner til lyden af en lille dreng, der står og skraldgriner inde i sin seng.

... Når han skal afleveres i vuggestuen, og vi går ind gennem parkeringskælderen, hvor der kører klassisk musik. Det burde alle parkeringshuse indføre!

... Når Hr. Snubs bare vinker mig glad af sted, når jeg går fra vuggestuen.

... At stå og betragte ham lege et øjeblik, inden han opdager mig, når jeg henter ham igen.

... Når han synger hele vejen hjem i klapvognen.

... Når det dufter af sommer, når man går ud af døren.

... Når kaffen har den helt rigtige temperatur.

... Når man bliver mødt af stort grin og hvin, når man kommer hjem fra arbejde. (Oftest fra Snubber  - sjældnere fra Hippien, tsk tsk...)

... Når kassen fra Aarstiderne kommer, og menuen bare ser virkelig god ud.

... Når der er tid til at putte i sengen med Game Of Thrones på computeren og Hippien ved min side.

... Sommeren i København generelt.

... At være en familie, endda en særligt skør en af slagsen!


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar