mandag den 30. juni 2014

Same same, but different

Hvornår stopper man med at undre sig over det der anderledes liv, der følger med at få et barn? Hvornår bliver det bare normen, bare hverdag?

Det er det tydeligvis ikke for mig endnu. Det slog mig ret hårdt her til aften, da jeg sad med Snubsen kl. 18 præcis og spiste frikadeller, nye kartofler og broccoli, mens Hippien er på Roskilde og høre musik og drikke sig fuld. What the fuck? Hvordan skete det?

For et år siden kunne det tælles på én hånd, hvor ofte jeg havde dampet broccoli. Faktisk var det præcis én gang, selv om jeg egentlig godt kan lide det. Nu snakker vi ca. et broccoli-bundt om ugen. Snubsen eeeeelsker broccoli.

For et år siden kunne jeg kun lave frikadeller efter opskrift. Nu laver jeg dem helt uden at tænke over det.

For et år siden (okay to - jeg var rimelig nybagt mor for et år siden...) havde jeg aldrig ladet manden tage alene på festival. Og hvis jeg havde, havde jeg ikke haft det godt med det.

Men nu. Nu spiser jeg god dansk aftensmad med min søn klokken alt for tidligt på aftenen efter min smag, mens musikken spiller i Roskilde uden mig. Og jeg har haft en skøn aften!

Det ér da syret...

Familieliv, når det er bedst  - Hr. Snubs opdagede bålet til Skt. Hans

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar