torsdag den 24. juli 2014

En mandag i forklædning

Jeg troede egentlig, at jeg var så smart, sådan at lade hverdagen begynde igen en torsdag. Så ville det være knap så hårdt at starte igen efter tre ugers ferie. Haha, wroooong! Sig hej til torsdagen, som viste sig at være en mandag i forklædning.

Det startede sådan set ok med, at Snubsen sov til halv ni (!), og jeg snildt kunne liste af sted på arbejde i fin tid. Og arbejdet var da også okay, selv om jeg sad og drømte mig lidt ud i sommersolen.

Men så kom den sene eftermiddag. Sig hej til en lille, pjevset, træt og sulten dreng, som i dag til fulde demonstrerede begrebet ulvetime. På de tre timer, der gik til Hippien kom hjem, var vi igennem følgende situationer:
  • Skrigende unge, som bare ikke er tilfreds med, at vi skal op fra gården og ind i lejligheden. Gråd, gråd, gråd - og en mor, der leder forgæves efter en sut. Seriøst, lejligheden var som støvsuget for dem! Hårnålemonsteret, lightermonsteret og plektermonsteret har tydeligvis fået selskab af suttemonsteret... Til sidst fandt jeg en sut i tasken, som jeg jo godt vidste lå der, fordi den havde været på gulvet lidt for mange gange og skulle skoldes. Weeeell... Plop! Så kom der prop i.
  • Pjevset unge, som ikke rigtig gider spise sin mad. I hvert fald ikke majsene, som derfor endte over hele stuen.
  • Stadig pjevset unge, som nu står inde i stuen, mens mor rydder majs op. Og som vælter et glas vand (og ja - lige der tænkte jeg bare 'fuck det - det kan jeg tørre op senere'). Og som efterfølgende tyrer glasset i gulvet. Og ja - det smadrede. Det kunne jeg tydeligt høre ude i køkkenet. Så mig i fuld spring ind i stuen for at redde ungen fra glasskår. Ind i tremmesengen med ham - vræl, vræl, vræl. Frem med støvsugeren - som så går i stykker. Hele overstykket går af, og jeg kan bare ikke få den samlet igen. Alt sammen fortsat akkompagneret af vræl, vræl, vræl. Til sidst gav jeg op, lukkede døren ind til stuen, satte ungen ind foran Bamses Billedbog og kæmpede videre med støvsugeren i et mindre hektisk tempo. Og ja - den blev da fikset, så jeg kunne støvsuge. Til lyden af vræl, vræl, vræl, for støvsugeren er åbenbart også farlig...
Da Hippien kom hjem, var der ro på. Det lignede godt nok, at der var faldet en bombe, men der blev ikke vrælet. Succes. Nu sover drengen, og vi kan få aftensmad. En kedelig frysepizza. For nå ja - som kronen på værket valgte Aarstiderne da lige at brænde os af i dag med vores måltidskasse. Tal lige om et antiklimaks.

Mandag - jeg kan ikke lide dig. Og slet ikke, når du snyder mig med at kalde dig selv torsdag!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar