søndag den 6. juli 2014

Ferie i Danmark


Endelig blev det min tur til ferie - tre hele uger med Hr. Snubs. Hippien joiner os desværre kun i den ene uge, men det er bedre end ingenting.:)

Vi startede ferien med Roskilde Festival i torsdags, og det var fantastisk! Intet mindre. Men det kommer der sit eget indlæg om, så snart jeg får tid.

I weekenden var Snubsen og jeg i sommerhus med tre af mine veninder + familie, og det var indbegrebet af hygge. Dejligt vejr, strandture, god mad og tre 1-årige, der tullede rundt. Åhh, hvor var de kære - også selv om det selvfølgelig også gav en del skrål og skrig hist og pist, når en af dem ville kysse den anden, og den anden ikke lige var klar på det. Verden i en nøddeskal.;)

Snubsen havde sit første rigtige besøg på en dansk strand, og det var meget populært. Han sad i laaang tid og kastede sten i vandet - meget af tiden endda uden mig ved sin direkte side. Det var så sjovt bare at betragte ham, han var virkelig i sit es.

Nå ja - og så har han satme godt udviklede smagsløg! Vi spiste rigtig god middag lørdag aften med hvidvinsdampede muslinger med saffran og chili til forret - og Snubsen var helt på. Han spiste faktisk de fleste af mine muslinger. De to andre unger var mere skeptiske - den ene spyttede direkte muslingerne ud. Men ikke Snubsen - han er åbenbart skaldyrsfan lige som sin mor.:)

I næste uge smutter vi på campingferie, hvilket jeg er meget spændt på! Særligt nu, hvor de lover regn noget af tiden. Men altså - come what may! Jeg bliver derfor i øvrigt også lidt missing in action, da vi skal pakke virkelig effektivt, når vi skal af sted med tog og med klapvogn, så det bliver en tur uden computer. Der er vist heller ikke internet der, hvor vi skal hen...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar