onsdag den 27. august 2014

Ting Jeg Har Lært pt. I

Eiffeltårnet - og Hippien, der bogstavligt talt hoppede med på billedet // Snubsens opdager Eiffeltårnet
Gyng gang! Så var der en glad lille dreng // Mor og Snubs på eventyr

Nu har vi været i Paris i lidt over et døgn, og allerede er der nogle klare ting, som adskiller sig fra København. Derfor: Ting Jeg Har Lært...
  • Franskmænd er vitterlig mere ubehøvlede end danskere. Da vi stod i opgangen og baksede med kufferter og klapvogn, og lige havde fået trykket elevatoren ned, kom der en sur franskmand ind, møvede sig igennem og tog elevatoren. Han skulle da i hvert fald ikke tage hensyn eller bare vente på sin tur. Whatthefuck?
  • Her er virkelig mange duer - og de siger Gok gok. I hvert fald i følge Elvis.
  • Her er masser af legepladser, men gru! Franskmænd gør sig ikke i gynger! Stakkels Snubs... Heldigvis fandt vi et sted, hvor man kunne købe sig til gyngetid (og far og mor kunne købe sig til rosétid...). Det kan blive dyrt i længden, men i dag var det et stort hit.
  • Man slår gerne sine børn midt på gaden. I det her tilfælde, da barnet løb over for rødt. Personligt kunne jeg have slået forældrene for ikke at passe bedre på deres barn..
More to come - det er helt klart et kulturskifte, det her. Men det er sjovt. Absolut!

I dag fandt vi et ordentligt supermarked og fik købt en masse ind, så her til aften spiste vi hjemme. Det lokker ellers at spise ude, men vi er jo sådan set ikke på ferie. Så i stedet kastede jeg mig over wokret a la stegepande. Det er godt nok lidt af en udfordring at lave mad i så sparsomt udstyret et køkken, men det gik da.:)

Au revoir for now!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar