fredag den 17. oktober 2014

Den seneste udvikling



Efter jeg er stoppet med at holde tal på Elvis’ alder i måneder, glemmer jeg også helt at få noteret hans udvikling. Og det er noget sjusk! Der er nemlig sket så utroligt meget med ham, siden vi rykkede herned. Han begyndte som sagt at gå, dagen før vi flyttede, og siden da er der nærmest sket noget nyt hver dag.

Verdens sødeste Snubs på snart 16 måneder

... er begyndt at tilbyde mad og drikke til sine tøjdyr og give dem sut.
... kysser med badeænderne.
... hopper med kaninbamsen.
... siger ”hov” og ”tak”.
... prøver igen og igen selv at tage sine sko på.
... har 12 tænder og flere på vej.
... tog lige fire kindtænder på én gang.
... spiser så godt som alt og i voksenmængder.
... elsker bøger og musik.
... danser med sig selv og med Barbapapa.
... er vild med at Skype med mormor.
... forstår uden tvivl så godt som alt, hvad vi siger, men har også udviklet en klar selektiv hørelse.
... sover virkelig, virkelig dårligt for tiden og ender inde hos os hver nat.

Det der med søvnen – det trækker altså tænder ud. Og jeg er så splittet! For det er jo helt vildt hyggeligt at have ham tæt på sig. At sove med en lille hånd i sin. Følelsen af at være hele familien der på rad og række og mindet om, hvor meget jeg selv elskede at putte mig mellem min mor og far som barn. Men samtidig er det bare ikke holdbart. Vores seng er for lille til det – og ærligt talt tror jeg, at lige meget hvor stor den var, så skulle Snubsen nok lykkes med stadig at sparke os i hovedet på skift. I starten vurderede jeg hans opvågninger til delvist at være et resultat af alt flytteriet – et øget behov for tryghed. Og det er jo helt ok. Men nu kan jeg ikke helt lure, om det bare er ved at blive en dårlig vane det der med at vågne hver nat, skulle have vand og ind til os. Det er ikke så heldigt. Vi bliver nødt til at få genindført det der med at sove for sig selv uden opvågning fra 20-8 – pleeeeeeeaaaase...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar