torsdag den 18. december 2014

Den store hvem-hvad-hvor

Hvilken sang mener Elvis, når han insisterende siger "Gok gok" ved sengetid og vi skal til at synge en sang? Det er ikke "Jeg ved en lærkerede" og det er kun nogen gange "Hør den lille stær". Vælger jeg forkert, ryster han meget opgivende på hovedet, kigger indtrængende på mig og siger "gok GOK!"

Hvordan balancerer man en 45-50 timers arbejdsuge med at have et familieliv og samtidig få nok søvn?

Hvad gør man, når IKEA har oplyst om forventet levering i mandags, og der intet er sket, og man ikke forstår deres hjemmeside, og de ikke svarer på ens email?

Hvem har bestemt, at chokolade skal fede? Det er da noget pjat!

Hvor mon min kæreste sover i nat? Hold nu kæft, jeg savner ham...

Hvorfor er jeg ikke gået i seng endnu?

--------------------

I morgen er min sidste arbejdsdag inden juleferie (yay!). På fredag hedder det "af sted til Danmark - mig, Elvis, en klapvogn og en kuffert fyldt med julegaver". Det skal nok blive underholdende. Min plan er at holde rigtig meget FRI i juledagene, så jeg forventer at være ret fraværende både her og på Instagram. Bare så I ved, at her nok bliver stille herinde - men det er altså kun midlertidigt. Jeg trænger bare lige til at puste ordentligt ud.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar