onsdag den 25. februar 2015

In a New York minute

Tidligt mandag morgen landede vi i Charles de Gaulle efter en helt fantastisk weekend i New York. Det. Var. Så. Godt. Vi havde fire dage til bare at være kærester i, mens Snubsen som forventede havde the time of his life med farmor. Fao. Hun er stadig verdens bedste legekammerat, og Elvis havde bare været glad og tilfreds uden mor og far. Yes, mand!

Men altså - tilbage til New York. På trods af, at det var ret koldt derovre (-10 grader torsdag og fredag, -2 og snevejr hele lørdagen og så lige sjap og plusgrader søndag), så var det faktisk ret perfekt. Vi måtte bare pakke os godt ind, og så ellers nyde, at solen også var der. Nå ja, og så holdt vi selvfølgelig rimelig mange bar-pauser. Det var jo nærmest livsnødvendigt.

Torsdag ramte vi byen ved 18-tiden, så vi tjekkede kun lige ind på vores virkelig fede, anderledes hotel, og så smuttede vi ellers ud for at finde noget aftensmad og en bar. Men det var koldt. Og vi var voldsomt trætte. Så allerede klokken halv ti var vi faktisk tilbage på hotelværelset og gik i seng. Jeg vågnede så kl. tre og havde svært ved at sove, og igen klokken halv syv måtte jeg opgive. Hello, jetlag...


Udsmykningen på vores vilde hotelværelse på Carlton Arms Hotel

Denne her gut flagrede i loftet over vores seng

Fredag startede vi med morgenmad på en diner, hvorefter vi begyndte at trave byen tyndt. Vi gik fra Midtown og ned til det virkelig fine 9-11 memorial, videre ned til Battery Park og over til Staten Island færgen, som vi tog ud forbi Frihedsgudinden. Vi havde ellers talt om en bådtur rundt om hele Manhattan, men det var det altså for koldt til. 







Senere tog vi turen over Brooklyn Bridge, hvilket heldigvis ikke var så koldt igen. Formiddagens vind havde lagt sig, og solen varmede faktisk lidt. Efter en kortere gåtur rundt i Brooklyn, gik vi tilbage til Manhattan og tog på Arlene's Grocery og hørte lidt lokale rockbands (lokale og lokale - det bedste var fra Australien...), og så præsterede jeg faktisk at holde mig kørende til kl. et. Crazy altså!





Lørdag gik vi den modsatte retning, op mod Time's Square. Vi havde talt om at besøge Empire State Building, men droppede det, da det var ekstremt tåget. Lige omkring, da vi ramte Central Park, begyndte det da også at sne helt vildt, og det fortsatte det så med resten af dagen. Det var SÅ flot at gå rundt i parken i snevejr, og det var fantastisk at sætte sig ind på The Boathouse og drikke hvidvin til lyden af pianomusik og med udsigt over et rent winter wonderland udenfor. Det var magisk. Bagefter ville vi egentlig have været på MoMA, men så skulle vi lige have frokost, og pludselig var der kun en halv time til, at museet lukkede. Så i stedet tog vi på Madame Tussauds og blev godt underholdt af voksdukker. Fra den ene yderlighed til den anden.;)




Om aftenen skulle vi ind og se Hedwig and the Angry Inch - grunden til hele vores tur derover. Jeg skulle jo se John Cameron Mitchell i hovedrollen! Once in a lifetime, og jeg glædede mig. Men nej - sådan noget skal jo ikke lykkes, så manden havde ødelagt sit knæ et par forestillinger tidligere og var derfor ude af showet. I lige præcis denne uge. Kun denne uge. Allerede i tirsdags var han på igen. Nøj, hvor blev jeg skuffet! Og det er jo lidt fjollet, for i stedet var det Michael C. Hall (the one and only Dexter), som spillede hovedrollen, og han var FANTASTISK! Hippien var faktisk nok nærmest glad for udskiftningen. Men jeg var altså skuffet inderst inde - nu får jeg jo aldrig the real deal at se.:( Æv bæv.

Udover skuespiller-skuffelsen var jeg fuldstændigt åndssvagt træt, hvilket også lagde en dæmper på aftenen. Jeg havde faktisk kæmpet med at holde mig vågen fra kl. 19, så da showet sluttede ved midnatstid, fangede vi en taxa hjem, tog en hurtig øl på nabobaren og så gik jeg ellers kold. Lidt et anti-klimaks.:/


Søndag skulle vi først flyve ved halv syv-tiden, så vi havde planer om at spise på Shake Shack først og så ramme The Highline. Tjek til det første, men The Highline viste sig at være lukket pga. sne og is, så det må blive næste gang. I stedet tullede vi bare rundt i byen med våde fødder - men det gjorde altså ikke noget. Solen skinnede, og vi var i New York.:)

Det var fantastisk at være af sted, men det var også fantastisk at komme hjem igen til en glad Snubs og kramme og kysse ham i timevis. Ude godt, men hjemme bedst.:)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar