tirsdag den 3. februar 2015

Mens vi sover...

Man kan ikke påstå, at vi har verdens bedste track record for at sove stille og roligt her i familien. Jeg har en baggrund med at tale i søvne og Hippien med at gå i søvne! Så på et eller andet plan er det vel oplagt, at Elvis er en uroligmus?

Det er egentlig lidt komisk, at fordelingen er på den måde. At jeg, som nok er lidt af et vandfald når det kommer til snak, ikke engang kan finde ud af at tie stille om natten. Og at Hippien, som er typen, der gladeligt vandrer byen tyndt, også gør det om natten.

Det der med at gå i søvne lyder sjovere, end det er. Jo, det har helt sikkert givet nogle sjove historier at genfortælle (hvilket jeg desværre altså ikke gør her - det ville vist være at udstille Hippien), men det er ikke sjovt at være personen, der aldrig helt ved, hvor han vågner op. Det er heldigvis ikke noget, der sker ofte - faktisk tror jeg slet ikke, at det er sket i Paris - men det sker altså stadig engang imellem. I starten af vores forhold skulle jeg lige vænne mig til det der med, at jeg nogle gange vågnede alene i sengen og fandt Hippien i stuen - de første mange gange blev jeg helt panisk og tænkte, at vi måtte være blevet uvenner aftenen før, men at jeg ikke kunne huske det. Nu griner jeg bare af det og henter ham ind i seng igen.

Så er det vist alligevel at foretrække at tale i søvne. Jeg ved faktisk ikke, hvor meget jeg stadig gør det, men jeg gjorde det meget som barn. Nøj, hvor har min bror mobbet mig med ting, som han har overhørt i nattens mulm og mørke! Som teenager udviklede det sig også hurtigt til sortsnak, hvis jeg var for sent oppe (og måske lidt fuld...) og blev træt midt i en samtale. Det kunne godt tage lidt tid, før det gik op for mit selskab og så lidt senere mig selv, at jeg egentlig sov. Samtalerne gav sjældent meget mening...

Og hvad så med Snubsen? Indtil videre går han 7-9-13 ikke i søvne, men som de fleste børn rejser han sig nemt op i søvne. Og så snakker han! I går aftes, da jeg kom ind til ham, lød der pludselig et højt og tydeligt "mam-mam", hvorefter der var ro igen. Flere andre gange har det været "gok-gok!", der blev meldt glad ud. Så ved man da, at der drømmes om noget rart.:) Jeg håber, at han begrænser sig til det og ikke til natvandringer - ellers skal der vist liiiige børnesikres en ekstra gang!

Dengang han var meget lille og sov meget stille

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar