onsdag den 11. marts 2015

Om selvpromovering og Facebook

Jeg er ikke særlig god til det med at promovere mig selv. Jeg kan ikke lade være med at føle, at det er lidt påtaget, og så er der en lille stemme inden i mig, som bliver ved med at hviske "hvem i alverden tror du lige, du er?" til mig.  Det er virkelig svært at få stemmen til at tie stille, selv om jeg godt ved, at den ikke er konstruktiv.

Tag for eksempel Instagram - jeg prøvede virkelig at vænne mig til at kalde min konto for @tordenmor. Men nej, det fungerede altså ikke for mig, og jeg gik tilbage til @carolinecalov. Det føltes bare mere ægte og mere mig.

Men nu! Nu har jeg altså lavet en Facebook-side for denne blog. For helt ærligt - når man har valgt at have en blog, ligger der jo også en vis del selvpromovering i det, hvis man gerne vil nå andre end bare den nærmeste familie... (Nu gør jeg det igen - undskylder. For hvem i alverden er det lige, jeg tror jeg er? Aaaaargh, ti nu stille!).

Anyways, siden er lavet - bloggen skal få lov til at have et talerum, og folk skal have en chance for at kunne følge med også uden at have Bloglovin' eller skulle kigge forbi hver eneste dag (selv om I altså godt må!).

hop herind og smid mig et Like - så bliver jeg så glad. Det kan måske endda være med til at få stemmen der til at holde kæft med tiden.:)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar