tirsdag den 1. september 2015

10 forskelle på en dansk og en fransk festival

Baseret på Roskilde Festival vs. Rock En Seine er mine observationer følgende:
  1. På franske festivaler kan folk faktisk finde ud af at bruge toiletter! Ingen stiller sig bare op af et træ og tisser!
  2. ... Og det endda selv om de på franske festivaler stadig ikke hart hørt om reelle toiletvogne og derfor stadig sværger til festivaltoiletter.
  3. På franske festivaler rydder folk op efter sig - brugte tallerkener smides ud og selv cigaretskodder samles (stort set) op.
  4. På franske festivaler kommer folk for at høre musik og ikke bare for at te sig tosset og drikke sig fulde. Derfor er mængden af ligegyldigt lir også begrænset.
  5. På franske festivaler er man ret ligeglad med, at det er 30 grader og folk bør huske at drikke vand. Der er kun enkelte vandposter, og de er som oftest løbet tør for vand. Men det er da også lige meget, når man kan købe vand til 3€ flasken!
  6. På franske festivaler er der (selvfølgelig) et fint udvalg af rød-, hvid- og rosévin, og festivalkopper i vinglas-style.
  7. Til gengæld kan man på franske festivaler ikke købe cigaretter - og det selv om størstedelene af de franske gæster jo ryger! De må have et bedre forberedelsesgen end danskere (*host* Hippien *host*)...
  8. På franske festivaler må der ikke spilles højt musik...
  9. På franske festivaler slutter koncerterne senest lige over midnat.
  10. På franske festivaler råbes der rigtig meget "Ça va, Paris?" og meget lidt "Hva' så, Roskilde?"

Det var en fed weekend. En super festival og SKØNT at være ude og høre musik igen! Særligt er jeg dog blevet fan af det der med at komme hjem i min egen seng hver nat og dermed også starte hver morgen med et bad i mit eget badeværelse. Jeg er blevet sådan et gammelt luksusdyr, og jeg elsker det!

Nu er ferien definitivt slut og arbejdsugen er begyndt for fuld drøn, men det er nu også okay. Det har været fantastisk.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar