torsdag den 17. december 2015

"Godnat mor"

Så skete det igen. Bedst som jeg har gået og grublet over, hvordan vi dog skulle støtte Snubsen i at blive lidt mere selvstændig, tager han bare beslutningen helt selv. Det er ikke første gang, det er sket, men det imponerer mig stadig. Verden er godt nok smart skruet sammen!

Denne gang drejer det sig om søvn. Det sidste år eller mere har vi hver aften puttet Snubsen ved at blive siddende og holde ham i hånden, indtil han sov. Men for ca. en uge siden tog det så lige lidt for lang tid, så Hippien gav op, sagde godnat og gik ud af værelset. Og så faldt barylen sgu i søvn af sig selv! Den stil har vi så fortsat, og det holder 9 ud af 10 gange - og i går tog drengen det så selv et skridt videre. Vi havde læst historier inde i dobbeltsengen og gik derefter ind på hans værelse for at læse en lille bog til, synge et par sange og så sige godnat. Troede jeg. Men i praksis valgte Elvis en bog ud på hylden, viste den til mig og sagde "Den vil jeg gerne læse. Godnat mor!". Og så blev jeg ellers smidt ud af værelset...

Woooow, hvad skete der lige der? Hvordan er min dreng lige blevet så stor?

Da jeg kiggede ind til ham et kvarter senere, så han med lyset tændt og bogen i hånden og var ret tæt på at falde i søvn. Så jeg slukkede lyset, sang en lille sang alligevel og gik ud. Fem minutter senere sov han.

Jeg elsker denne her udvikling! Også selv om jeg lige skal lære at have aftener igen - det er helt vildt mærkeligt...

1-2-3 og så var Snubsen stor. For lige at understrege det, skal vi faktisk i dag ned på rådhuset og skrive ham op til skole til efteråret! Og nej, det er selvfølgelig ikke skole som i dansk forstand - det er nærmere børnehave, men i Frankrig hedder det altså Ecole Maternelle, og kræver en vis mængde selvstændighed og bl.a. renlige børn. Auch altså! Men så er missionen for foråret da lagt - der er en ble, der skal smides. Det virker uoverskueligt nu, men hey - Snubsen overrasker mig sikkert igen og styrer det helt selv. :)

Jaja, der er også en sut, der skal droppes. Én ting af gangen...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar