torsdag den 31. marts 2016

Det går virkelig godt med de naboer...

Dengang vi flyttede ind, skrev jeg jo lidt om, hvordan jeg pissede min underbo af. Siden da har vi så ikke rigtig haft nogen kontakt med vores naboer bortset fra sporadiske "Bonjour"s. Indtil i dag altså.

Forestil dig, at du har en nabo. En nabo, som du aaaldrig kan få et smil ud af og endda meget sjældent et "Bonjour" fra. Men okay, du har vist også været ret meget i vejen for ham med din cykel (som vist officielt slet ikke må stå inde i gården...), og det er heller ikke så længe siden, du fik ham til at banke en dør i hovedet på sig selv. Vender vi den om, var det så faktisk ham, der bankede elevatordøren op i hovedet på mig, men han kom stadig derfra mest påvirket, fordi min reaktion var at skubbe tilbage. Så ja. Lige meget hvad, har du ikke på fornemmelsen, at du er synderligt populær hos denne yderst reserverede franske mand.

Og så sker det her: VANDSKADE! Ooooh yes... loftsmalingen i vores badeværelse er begyndt at krakelere voldsomt, og forklaringen er simpel. Der kommer vand ovenfra. Så jeg kontaktede i morges vores ejer, som fik sat gang i møllen fra Moskva og fik konstateret, at det kommer fra ikke bare vores overbo, men vores overbos overbo, som fik installeret en vaskemaskine i august, der gav overboen vandskade, og fugten har så åbenbart også ramt os, dog med en noget længere reaktionstid.

Her til aften øvede jeg mig derfor i et udvalg af franske ord (dégats des eaux, peinture craquelé osv.) og gik to etager op. Ringede på. Og sørme så - der bor jo den reserverede herre fra tidligere! Jeg havde det SÅ meget på fornemmelsen.

Han var nu heldigvis rimelig flink (og snotforvirret i starten, for jeg var nok ikke sååå klar i mælet) og var tålmodig med mit franske, samtidig med at han hev sin ca. 10-årige søn ud til at være eventuel oversætter fra engelsk. Så nu skal jeg "bare" lige fikse nogle forsikringspapirer i morgen - med hjælp fra en kollega! - og så burde vi kunne få det på plads.

Spørgsmålet er så bare, om denne oplevelse får ham til at være mere venligt stemt over for mig i hverdagen, fordi vi nu faktisk har talt sammen, eller det modsatte. Time will tell...


(Og så i øvrigt - hold nu kæft, hvor er det nederen, altså. Jeg kan slet ikke overskue det.)

Det ødelagte loft er simpelthen for deprimerende, så I får lige et pænt billede af Paris fra i mandags i stedet. Jeg brillerede i øvrigt med at sige "Hvorfor mon de har de tyske flag oppe?" da jeg så rådhuset. Flot Caroline - ja, det er selvfølgelig de belgiske.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar