mandag den 25. juli 2016

Men det er jo løgn...

Én ting, som jeg vitterlig aldrig havde forudset, før jeg fik børn, var hvor meget man kommer til at lyve som forælder. Jeg lyver hele tiden! Det kan godt være, at det er upædagogisk og politisk ukorrekt, men nøj, hvor kan de lejlighedsvise løgne gøre livet nemmere.

"Men skat, bus 88 har fri for i dag, så den kan vi ikke tage hjem" - Når der er 10 minutter til ungens yndlingsbus, men kun 3 minutter til bus 70, som kører præcis samme rute, men fejler ved at have et orange skilt i stedet for et grønt...

"Der er desværre ikke mere chokolade, det var den sidste" - Når der reelt er et par stykker tilbage, men disse bare hellere bør gemmes til en eventuel senere krise eller til mig selv!

"Jeg har ikke din sut med." - Når der bliver gjort endnu et halvhjertet forsøg på at skrue ned for sutteforbruget.

"Vi bliver nødt til at komme af sted nu, ellers lukker butikken / museet / svømmehallen." - Når det allerede har taget en evighed at komme ud af døren, og endnu en overspringshandling er dukket op.

"Svømmehallen lukker desværre nu, så vores tur er slut" - Når drengen så absolut ikke vil hjem igen...

"Der er desværre ikke mere mælk, så du må drikke vand til aftensmaden" - Når den lille rest mælk bare skal gemmes til min morgenkaffe!

"De var løbet tør for æblejuice i butikken" - Når jeg bare glemte det og simpelthen ikke gider gå derned igen.

"Men skat, badekarret besluttede at lukke vandet ud, så nu bliver du nødt til at komme op" - Når jeg diskret har sneget mig til at tage proppen op, fordi badetiden allerede er gået langt over sengetid.

"Det er en "random-volapyk"-saurus..." - Når vi allerede har været igennem de ca. 10 dinosaurer, som jeg kan navnet på, og ungen finder endnu et spændende billede frem af én og spørger, hvad den så hedder?

"Nu må du putte selv, jeg skal ind og rydde op" - Når jeg virkelig ikke kan overskue at vente længere på, at ungen falder i søvn, men bare vil ind og stene tv-serier på sofaen.

----------------

Hvad siger I andre? Please sig, at jeg ikke er alene om det her! Spill the beans - og giv mig inspiration til fremtiden. :D

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar