lørdag den 24. december 2016

Glædelig jul

har ikke tid til at læse blogs, og jeg har ikke tid til at skrive dem. Derfor vil jeg bare sige:

GLÆDELIG JUL!!



mandag den 19. december 2016

På dansk jord

Så er vi i Danmark. To stay. Vi er hjemme hos min svoger - Hippien ser nyheder og Elvis sover på sofaen. Jeg joiner ham nok snart.

Som et eller andet sted forventet er det hele gået lidt i fisk i dag. Grundet sygdom kom der ingen og synede vores lejlighed ud i morges, så jeg måtte bare smide nøglerne i en postkasse og gå - og på den mere kritiske front er vores flyttelæs blevet forsinket i London. Som frygtet. Så det kommer ikke i morgen som planlagt.

Det skal nok gå. Vi har også onsdag at løbe på, før vi skal til Jylland. Men det koster lige lidt rokering af møder, en ekstra overnatning på sofaen og en del ekstra stress, da vi så ikke når at pakke det mindste ud inden afrejse. Vi skal altså have fundet vores tøj frem - vi kører alle tre på sidste rene sæt. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg gør i morgen, hvor jeg skal spise frokost med min kommende chef...

Nå, men det går jo nok alt sammen. Nu er vi her jo, og det er næsten jul. It's all good...


fredag den 16. december 2016

Så sker det...

Jeg sidder lige nu på vores bistrot med en fadøl, mens to flyttemænd er i gang med at pakke vores hjem ned. Nu er det nu! Flytningen er i gang.

Det har været kaos. Vi stod tidligt op torsdag, fordi de måske ville komme allerede der. Det gjorde de så ikke. Så kom jeg hjem fra sidste arbejdsdag og julefest i går, fordi vi lige skulle last-minute sælge nogle møbler - og så blev Elvis syg. Hans langvarige forkølelse blev pludselig til ondt i halsen og ondt i ørerne - sikkert kombineret med en del stress. Anyways, det førte til en nat med en masse gråd og en lille gut (og mig!) som først sov rigtigt kl halv fire. Klokken syv ringede uret. Gah!

Nå, men vi er i gang. Vi er der næsten. På trods af forsinkelser - og fire politimænd, som troppede op for at fortælle os, at flyttebilen ikke måtte parkere på fortovet. De var dog søde og hjalp os med at finde en officiel "Livraison"-plads, og ventede endda et kvarter, da der lige var en anden bil, der lige skulle flytte sig. Effektivt, nej - men de var mega flinke. Det var faktisk en god oplevelse, utroligt nok.

Copenhagen dreaming - jeg glæder mig seriøst! 



torsdag den 8. december 2016

Flyttetanker

Det er surrealistisk. Helt vildt. Om én uge har jeg sidste arbejdsdag i Paris. Om 8 dage bliver vores lejlighed tømt. Om 11 dage er vi på vej med et fly one-way til København.

De sidste par dage er vi begyndt at sælge voldsomt ud af vores ting. Hver dag bliver der hentet flere møbler. Det gør det pludselig meget virkeligt. Også for Elvis, som brød helt sammen, da han så sin far skille et spisebord ad - og som sagde "Jeg kommer til at savne dig, bord!", da det blev afhentet senere på aftenen. Han er nu glad igen, for han har forstået, at vi sælger mors og fars ting, så der kan være god plads til hans dinosauere i den nye lejlighed.

Men det ér mærkeligt. Det var mærkeligt at forlade vores Vesterbrolejlighed, fordi det var dér, Elvis havde sit første år. Men det er næsten endnu mere mærkeligt at forlade denne lejlighed, fordi det er det første hjem, Elvis rigtig kan huske. Og vi forlader ikke bare lejligheden, vi forlader landet!

Det er mærkeligt.

Men det bliver godt! Jeg glæder mig. Det gør jeg virkelig. I'm totally over Paris... Haha, det er så løgn. Men jeg er klar til, at Paris ikke skal være mit primære hjem. Mit andet hjem vil det blive ved med at være.

Jeg glæder mig til, at vi kommer ud på den anden side. Til at flyttelæsset er ankommet i København, og vi kan komme på plads. Og så i øvrigt stikke af fra alt rodet og holde jul. Det glæder jeg mig allermest til.

Paris viser sig fra sin smukkeste (men yderst forurenede...) side for tiden med klart vejr og smukke, lyserøde himle. Det er dejligt. Det er en dejlig by. Og det er vores by. Altid.

torsdag den 1. december 2016

I øvrigt #14

... bliver jeg så misundelig af at se alle de fine pakkekalendre, som folk (altså voksne!) poster på Instagram. Iiih, jeg vil også have én...

... er nissen langt om længe flyttet hjem hos os, og Elvis skriver breve i lange baner til ham og sidder tålmodigt og kigger på døren i håb om, at nissen vil titte ud. Det er så sødt, altså.

... virker Elvis heldigvis til at være meget glad for min erstatningspakkekalender til ham i år (det blev den med StarWars...), så alt er godt. Da han så den i morges, udbrød han straks "Se, dén har Jeg har haft forklaret den manglende pakkekalender med, at mormor var kommet til at sende den med menneskepost i stedet for nissepost...)
mormor husket at sende med nissepost!" - og det siger vi så. (

... var vi i sidste weekend til julebasar i den danske kirke - og sørme om ikke vi løb med hovedpræmien i tombolaen! Så nu skal Hippien og jeg på weekend i Avignon til foråret - det er SÅ fedt at have en Frankrig-tur at se frem til!

... er Elvis for vild for tiden i forhold til mad - helt af sig selv er han pludselig begyndt at spise salat, og forleden bad han endda om en tomat, smagte på den og sagde "Nu kan jeg godt lide tomat". Fandme en sej dreng! Jeg mistænker skolen for at have rigtig meget indflydelse på det - er der noget, det franske skolesystem kan, er det at servere god, organisk og interessant mad til ungerne. Fire retter hver dag!

... er den børnehave, der har været en del i medierne de sidste dage, fordi de glemte et barn (!), selvfølgelig en af dem, som vi har skrevet Snubsen op til. Fuck. Jeg skal vist lige have ringet til pladsanvisningen...

... har jeg under to uger tilbage på arbejdet!

... var Black Friday og Cyber Monday en kæmpe succes for mig, set i lyset af, at jeg intet købte til mig selv; at jeg fik indkøbt alle de ting, Elvis manglede (flyverdragt skal der vist til i Danmark!); og at jeg nu kun mangler fire julegaver. At min far så bliver oversvømmet med pakkeleveringer lige nu, er en anden side af sagen...