onsdag den 1. februar 2017

Til fare for omverden...

Jeg er hende den nederen i bussen lige nu. Hende, der sidder og snøfter, nyser og pudser næse. Hende, der sikkert smitter de omkringsiddende - men som sikkert også er blevet smittet i selvsamme bus tidligere på ugen.

Jeg er syg i dag. Snotforkølet. Det startede i går, hvor det begyndte at dryppe ukontrolleret fra min næse, mens jeg sad på kontoret (charming, I know...) og som i dag har resulteret i at timerne er blevet tilbragt under dynen med en bog. Ret tiltrængt, faktisk, hvis ikke der lige var den konstante pudsen næse...

Og så er der jo det der med at have børn. Bare fordi man selv kan melde sig ud af dagen, fortsætter deres. Og de skal jo altså hentes (og bringes, men den klarede Hippien) lige meget, hvor sølle man føler sig. Så derfor sidder jeg og agerer smittekilde i bussen. So sorry...

Om ét stop er jeg der, og så er der kun samme tur hjem igen. Direktion sofa og tegnefilm!

Vi er hjemme nu, og denne her Hulk sidder og hygger ved siden af mig. Aaaah!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar