søndag den 22. april 2018

Mens jeg venter...

Det er solskin, og jeg sidder på en cafe og venter på en veninde, som jeg har inviteret på brunch. Hun har lige ringet og undskyldt, at hun har sovet over sig. Havde solen ikke skinnet på mit ansigt, kunne jeg godt være blevet irriteret - men hey, it’s all good...

Jeg ELSKER de her dage. Sådan helt ind i sjælen. Også selv om jeg har alt for travlt og har en lurende forårsforkølelse, som gør mit hoved tungt. Livet er smukt.

Denne uge har stået på alt fra barn syg og for meget arbejde til leg i gården med nye legekammerater og kaffe på altanen. Det er som om, balancen bare automatisk er bedre, når vejret er godt.

Og nu, nu er det brunch og i eftermiddag lidt mere arbejde. Forhåbentlig igen igen på altanen.😊


torsdag den 5. april 2018

Rejsen hvor alt gik galt

Prøv lige at tænke lidt over det. Hvor mange ting kan egentlig gå galt, når man skal ud og rejse? Jeg har tidligere oplevet glemte tasker, hørt om mangle visa og dårligt vejr, men jeg har nu i det store hele været forskånet. Og så skulle vi så til Paris...

Det startede egentlig dagen før afgang. Jeg skulle være hjemme med Elvis hele dagen, samtidig med at jeg skulle arbejde og også afventede en stor IKEA-leverance. Og så bankede det på døren kl. 7. Eltavlerne i hele bygningen skulle skiftes, og de ville derfor tage strømmen frem til eftermiddagen. Indrømmet, det var vi jo blevet informeret om, men jeg havde ikke lige tænkt over, at det ville være en dag, hvor børnehaven var lukket og jeg derfor nok var hjemme. Det gik dog, og om eftermiddagen fik vi strøm igen. Strøm, som på en eller anden måde gjorde, at vores vaskemaskine sagde "ptjum" (hvordan skriver man lyden af en pære der går?...) og derefter var total død. Mega irriterende og åbenbart et forvarsel.

Kort efter indså jeg nemlig, at jeg ikke kunne finde Hippiens pas.

Vi brugte hele aftenen på at gennemrode alle (u)tænkelige steder, og næste dag tog han også ind i biksen og gennemrodede denne. Men nej, det var væk.

Men altså - Frankrig er jo med i Schenken, og vi plejer aldrig at vise noget som helst på de rejser. Så vi pakkede kørekort, scan af pas og dåbsattest på både dansk og fransk ned og tog i lufthavnen...

Flyet var forsinket, og der var stress ved gaten. Og så få minutter før, vi endelig skulle boarde, fik jeg en besked fra vores AirBnB host. Hun havde haft indbrud i lejligheden, og vi kunne ikke bo der allligevel. FUCK! Det ville sige at vi ville lande klokken halv ti og ikke have et sted at bo.

Og så blev "vi" pludselig én person mindre. For Hippien blev nægtet boarding grundet manglende pas af en sur og tvær Norwegian-ansat, der ikke gad at høre på os og ikke var til at hugge og stikke i. Total kaos. Vi besluttede trods alt, at min svigermor, Elvis og jeg skulle tage af sted alligevel, og efter noget kaos med ombytning af kuffert, manglende husnøgle, og den fortsat sure dame over skulderen "Skal I med, eller ikke med? For vi flyver altså nu!", kom tre af os på flyet.

Det næste halve døgn står som i et blur. Jeg brugte næsten al min vågne tid (og det inkluderede natten, for sove kunne jeg absolut ikke...) på at finde os et nyt sted at bo. AirBnB forsøgte at hjælpe, men der var jo intet at skaffe grundet Påsken og det korte varsel.

Well, long story short... Vi endte på et forfærdeligt hotel den første nat, et godt hotel den anden nat og så i en skøn lejlighed de sidste to nætter, som jeg fik tilbudt gennem vores netværk i Paris. Guld værd! Hvor kan folk dog være fantastisk søde ved hinanden...

Og Hippien? Han brugte hele den efterfølgende morgen på at skaffe et nødpas og kom ned med et fly om eftermiddagen fredag. Gæt selv, hvor mange gange han i øvrigt så skulle vise det der nødpas på sin rejse derned?...

Og hvad ellers? Lad os tage den i punktform:

  • Min forudbestilte taxa aflyste sig selv, fordi den ikke havde taget hensyn til flyforsinkelse som ellers reklameret med. Så nu kører jeg mails frem og tilbage omkring det gebyr, de har opkrævet mig...
  • Hæveautomaten åd mit franske hævekort, da dette åbenbart var udløbet og min franske bank havde glemt at sende mig et nyt.
  • Min svigermor og Elvis oplevede den mest forfærdelige Uber-driver, som kørte dem til et forkert sted og ikke var til at kommunikere med.
  • De var også lige ved at kalde en låsesmed til vores lånelejlighed, fordi "nøglen virker ikke". De stod så på den forkerte etage...
  • Flyet hjem var en time forsinket - og jeg var et nervevrag, fordi navnet på Hippiens returbillet nu ikke længere stemte med hans pas, da vi jo begge har skiftet efternavn.

Men det gik. Vi kom hjem - og vaskemaskinen virker igen. Elektrikeren havde bare liiige sat en ledning forkert i...

Derudover var Paris et fantastisk hit - og det skal jeg nok komme ind på en anden gang, når jeg lige er kommet mig. :)




onsdag den 28. marts 2018

I øvrigt #18

... har vi nu boet i den nye lejlighed i små tre uger, og Nørrebro-lejligheden fremstår allerede som en vag drøm. Tænk, at vi levede på så lidt plads i et helt år.

... havde vi boet her i 16 dage, da den første naboklage kom for støj. Suk, det bliver vist opad bakke - Elvis hoppede bare lidt rundt, mens jeg lagde vasketøj sammen en søndag eftermiddag!

... fylder sådan en klage irriterende meget for mig, da jeg aldrig har fået én før i alle min år i lejlighed på hhv. Nørrebro, Vesterbro og i Paris. Det smitter også af på Elvis, som i går sagde "Mor, hvis der kommer nogen og siger, at vi larmer for meget, så må du bare sige, at jeg ikke gør det med vilje!"

... er jeg hjemme med Elvis i de her tre dage, da børnehaven er lukket. Mandag var han med på kontoret, mens planen har været at hygge og arbejde hjemme tirsdag og onsdag. I dag har de så lukket for strømmen. Hele dagen. Suk.

... venter vi på, at IKEA leverer vores nye skab i dag, så vi kan ikke engang lave om på planerne. Mere suk.

... er jeg helt vild med de tanker og spørgsmål, der rumsterer i Elvis' hoved for siden. I går alene bød på spørgsmål som "Mor, tror du på Gud?", "Hvorfor skal voksne egentlig i seng senere end børn?" og "Hvorfor er mit billede egentlig inde i spejlet?".

... har Hippiens butik nu været åben i et år. Det har været hårdt, men godt, og jeg er hammer stolt af ham.

... tager vi til Paris i morgen, og det bliver så godt!

Sådan overlever man seks timer på mors arbejde...

tirsdag den 20. marts 2018

En søndag...

Klokken er lige omkring 7. Elvis vækker mig, og vil have mig med ind i stuen og læse "Find Wookien". Jeg tager min dyne med. Hippien og min far sover stadig i andre rum i lejligheden. Tænk engang, vi har andre rum i lejligheden! Nogle kan stå op og andre kan sove videre! Det er for vildt.

Efter lidt læsning går jeg ud i køkkenet. Laver boller af den dej, som jeg utroligt uvant har sat over dagen før. I ovnen med dem. Skærer frugt ud. Dækker bord. Og sætter et flag på bordet.

Søndag var min fødselsdag.

Engang betød fødseldage, at mine forældre og brødre sneg sig ind med flag og vækkede mig med fødselsdagssang. Så gik jeg ned til gavebord, croissanter (de der gode fra dåse...) og varm kakao med flødeskum. Senere blev jeg voksen, flyttede hjemmefra og var skræmmende ofte single på min fødselsdag. Det blev derfor oftest noget med at invitere veninder på brunch.

Men nu - nu er jeg den der mor, der nok lidt selv står for det hele (selv om Hippien altså HAVDE tilbudt at lave sin signatur English Breakfast) så det bliver, som jeg gerne vil have det. Og jeg har det helt fint med det. Så længe der er hygge - og gaver. 😉

Søndag var en virkelig dejlig fødselsdag. Vejret var flot og hyggen var intakt - også selv om dagen mest af alt blev brugt i IKEA. Men ærligt talt - det er da også et rent slaraffenland, når man har et nyt hjem og en masse ting, som skal på plads. Som Elvis sagde, da vi kom derud og han fik en seddel og en blyant "Hvad går det her ud på?". Det går ud på at skabe et hjem, og vi er godt på vej.

Sidste dag som 33-årig. Life only gets better...

mandag den 12. marts 2018

10 hurtige om glæden ved nye omgivelser


  • Når man pludselig har så meget plads, at den 4-årige flere gange må spørge "Øhm, moar... Hvor er det nu, man tisser henne?"

  • Når man går fra lille vaskemaskine og koldt tørreloft til stor vaskemaskine og tørretumbler.

  • Når det lykkes at få det tonstunge arvestykke op på tredje sal, og det nu står og er så gennemført flot i stuen.

  • Når nabobygningen indeholder den hyggeligste café, som uden tvivl bliver det nye stamsted.

  • Når man har opvaskemaskine igen.

  • Når køleskab og fryser er så store, at man slet ikke kan forestille sig at få dem fyldt op.

  • Når man finder et hemmeligt indbygget skab og ikke kan finde ud af, hvad man skal fylde derind.

  • Når man går fra nul til TO altaner.

  • Når alle 65 flyttekasser er tømt og afhentet tre dage efter indflytning.

  • Når man endelig har værelser til alle, og alligevel sover alle tre i det mindste rum i lejligheden, bare fordi.💗


tirsdag den 6. marts 2018

Nedtælling til flytning

Det er nogle pressede dage. Vi flytter på fredag, så den står på flytterod all over. Køkkenet er tomt bortset fra kaffemaskinen, salt og peber til at spice vores takeaway op med - og så selvfølgelig Nutella-glasset. Elvis bliver nok lidt forkælet på morgenmadsfronten for tiden... Til gengæld begynder det meste af hans legetøj at være pakket ned, så jeg tænker vi er ude i noget kompromis.

Det bliver SÅ godt at komme på plads! Altså, forstå mig ret - det er faktisk helt hyggeligt at gå og pakke ned. I går smed Hippien og jeg Oscars på fjernsynet, åbnede et par øl og pakkede løs i et par timer. Jeg fandt endda glemte chokoladefrøer i skabet! Hvornår sker det ellers? Men her er godt trængt, og kampen om pladsen kommer snart til at stå mellem kasserne og os. Så den helt store omgang bliver nok først torsdag aften/nat.

Jeg glæder mig simpelthen sådan til at flytte ind. Det virker så surrealistisk, at jeg kun har været der i 10 minutter af tre omgange, og næste gang står jeg der så med alle mine ting. Min svigermor har været der en del mere end mig, da hun brugte det meste af sidste uge på at male paneler og gøre rent derude. En ubeskrivelig hjælp. Hun er også ret vild med lejligheden, så det er vist et godt tegn.

Så flytning på fredag. Ny seng og nye spisebordstole i starten af april. Indretning, tilpasning og tilvænning. Det bliver godt. Jeg kan mærke det.

fredag den 23. februar 2018

Dagens ups #27

Det er en af de dage, hvor jeg nærmest føler, jeg skal byen rundt. Eller nej - hvor jeg skal byen rundt.

Afsted hjemmefra på Nørrebro. På arbejde på Islands Brygge. Afhente Elvis på Vesterbro. Øjenlæge i Kbh K. Tilbage med Elvis til Vesterbro. Tilbage på arbejde på Islands Brygge. Til Sydhavnen og afregne med maler. Til Vesterbro og hente Elvis. Hjem til Nørrebro.

Det giver ikke mening med offentlig transport - i hvert fald ikke, hvis jeg også skal nå at arbejde lidt ind imellem.

Så jeg tog vores Københavner bil aka Christianiacyklen i morges og cyklede på arbejde. Med et gear, der var frosset fast i 2. gear........

Nogle gange gad jeg altså godt have en bil!


mandag den 19. februar 2018

Så fik vi nøglerne

I går var Hippien ude i vores nye lejlighed og fik nøglerne - og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke kriblede i mig for at være med. Ååhh, jeg vil i gang! Men lige nu er Elvis og jeg hos morfar i Jylland, så jeg må nøjes med at indrette i mit hoved og på nettet.

Der er pludselig mange ting, der skal tages stilling til. Hvilken type madras skal Elvis have? Hvad skal vi gøre med stigen op til hans (alt for høje) nye seng? Hvor finder man et pænt, rundt køkkenbord, som ikke koster en formue når nu det bare er til køkkenet?

Første skridt bliver at få malet. Men hvilken farve? I hvilke rum? Elvis vil gerne have malet regnbuefarvet på sit værelse - det kan vi vist godt blive enige om ikke sker. Ellers skal det være en gul væg - men hvilken nuance gul er til at holde ud?

Og så er der det der med flytningen. Vi skal have flyttefirma på, tjek. Men hvilket? Dem, der var ude og se lejligheden og virkede super kompetente - men dyre? Eller et af de mere ukendte, som har givet en meget billigere pris over nettet?

Pyh, altså. Der er meget... Men det er godt. Det bliver SÅ godt at komme på plads i det nye hjem. I det nye liv. Det går bare aaaalt for langsomt, når man sidder og kigger ud på snevejret i Jylland.

Gode tips og tricks modtages gerne. Jeg har jo prøvet at flytte en del gange før, men jeg kan godt mærke, at det føles mere seriøst denne gang sådan ift. tidshorisont. Vi skal faktisk blive der, så jeg gider godt gennemtænke det hele lidt mere. Og så føles det lidt som bar bund igen. Så ja - jeg er åben for gode ideer. :)

mandag den 12. februar 2018

Et forvirret pip

Klokken er over halv seks, og jeg sidder stadig på kontoret. Det er fandme mærkeligt! Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal gøre - jeg gider egentlig ikke arbejde mere, men jeg ved heller ikke, hvad jeg skal lave, hvis jeg tager hjem, og jeg føler også lidt, at jeg burde arbejde helt åndssvagt igennem, når nu jeg kan. Jeg kan slet ikke finde ud af at have valgfrihed.

Elvis er taget til Fyn. På vinterferie hos farmor. Der skal han være til på fredag, hvor jeg så kommer og hapser ham med til Jylland. På vinterferie hos morfar. Det er en god kombo. For ham. Nok også for os, men jeg savner ham altså allerede. Den lille baryl...

Jeg må dog være ærlig og sige, at det er SÅ FEDT ikke at have en bagkant på arbejdet! At for én gang skyld ikke skulle løbe ud kl. 16. Men der kommer til at være tomt, når jeg kommer hjem. Der skal ikke engang gøres rent, for det klarer vi jo løbende for tiden, så der altid er klar til de der potentielle købere, som ikke kommer... I går havde vi åbent hus uden én eneste fremmødte. Suk. Nå, men no stress yet. Det kommer, når det kommer. Jeg glæder mig bare sådan til at være rykket rigtigt videre. I går var vi ude og købe en rigtig seng, og nu tæller jeg så ned til, at den bliver leveret. Jeg kan næsten ikke vente.

Nå, jeg kan mærke, at jeg heller ikke rigtig kan finde ud af at afslutte det her. Jeg er nok bare i det hele taget uvant med situationen. Så I'm out. Lige om lidt...

mandag den 5. februar 2018

Når legebarnet vinder...

Det var kun i et kort øjeblik, at jeg var hende den kedelige, alt for rationelle voksne. Kun et splitsekund, før barnet i mig bankede på og sagde ”Hallooooo”….

Det var lørdag eftermiddag. Elvis og jeg sad ved spisebordet og samlede et ”Byg-selv-skelet” fra en bog om kroppen. Det var noget med at klippe knogler ud og sætte sammen med kuvertklips. Vi manglede kun hænderne og fødderne, da vi kiggede ud af vinduet og så, hvor meget det sneede.

Årh mor, det skal vi ud i! Jeg har nemlig kun prøvet én gang at få sne på tungen!

Og så var det, at voksne-mor sagde ”Nu laver vi lige skelettet færdigt, og så kan vi gå derud”. God logik – og virkelig dårlig logik. For pludselig kunne jeg huske helt ind i maven, hvordan det føltes som barn, når det endelig sneede. Hvordan man bare ville derud NU! Og tænk nu, hvis det var stoppet med at sne, når vi var færdige med skelettet? Så ville der ikke være noget sne at fange med tungen.

Så jeg lagde saksen fra mig og sagde ”Skal vi ikke bare lade alt det her ligge og gå derud nu?”.

På med tøjet (og dragevinger og maske og dragehandsker selvfølgelig…) og ud i sneen. Ud og fange snefnug med tungen. Ud og lege sneboldkamp. Ud og få røde kinder.

Det varede ikke længe, før sneen stoppede med at falde, og nu er der kun sparsomme spor tilbage rundt om træer og under buske. Men hold nu kæft, hvor var det en dejlig vinterstund!


onsdag den 31. januar 2018

Syvsoveri

Klokken er 7.48. Jeg har siddet og arbejdet foran computeren de sidste tyve minutter - efter jeg opgav at vække Elvis. Jeg forsøgte både 7.15 og 7.30, og der var vitterlig ingen reaktion. Og så gav jeg op.

Vinteren er hård, også for en lille fyr, og han er tydeligvis træt. Helt busted. Så nu får han lov til at sove, til han vågner, og så må han komme senere i børnehave og jeg senere på kontoret.

Hold nu kæft, hvor jeg elsker, at mit job er fleksibelt nok til, at sådanne beslutninger kan tages!

Jeg selv er egentlig rimelig frisk - men jeg gik så også som forudsagt kold midt i Bones kl. 22.10. Jeg tror, at jeg nåede at følge med i ca. 10 minutter... Så mere end otte timers søvn til mig, wuhuuu!

Elvis og Hippien snorker stadig bag mig...

Nu vil jeg fange en ekstra kop kaffe!

tirsdag den 30. januar 2018

Om sortsnak, logistik og lejlighedssalg

Shit, hvor er jeg træt i aften... Jeg er lige faldet i søvn 2-3 gange, mens jeg sad og læste bog for Elvis. Den ene gang registrerede jeg, at jeg midt i en bog om dinosaurer fik sagt noget med en søkaptajn, hvilket overhovedet ikke gav mening - hvis ikke jeg lige forleden havde hørt en episode af podcasten The Moth, hvor én fortalte om at ville have været "a sea captain" som barn, og jeg måske var røget lidt ind i en drøm om det. Klassisk mig egentlig at falde i søvn, men bare snakke videre...

Tirsdag er altid en tough dag for os, fordi Elvis går til musik på Frederiksberg og jeg derfor står for at holde ham kørende mellem børnehave og musik uden at tage hjem - og så efterfølgende tage med en træt dreng fra Frederiksberg til Nørrebro. Om vinteren, hvor vi er busafhængige, er vi først hjemme på den forkerte side af kl. 20. (Endnu en ting, der bliver bedre med den nye lejlighed - så er der pludselig kun én bus mellem musikskolen og hjemmet!)

I dag blev musik dog aflyst, men til gengæld havde jeg lagt en frisørtid til Elvis ind, så vi var først hjemme ved 18-tiden. Hurtig aftensmad og så sad jeg ellers bare og ventede på, at klokken blev puttetid...

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg er så træt. Efter en lang periode med monstertravlt, er jeg ikke så presset på jobbet for tiden, så jeg har faktisk sovet i nat. Men åbenbart ikke nok.

Aaanyways... Nu vil jeg nyde roen i huset. Hippien øver som altid denne tirsdag, så når jeg lige om lidt har betalt for tinglysningen af den nye lejlighed, så vi snart kan få nøglerne, så vil jeg kravle i seng. Men en tv-serie. Og nok falde i søvn. Aaaaaah.

Forresten - vores lejlighed er endelig kommet på nettet! Så giv den lige et kig og del med venner og bekendte, som måske kunne mangle en toværelseslejlighed i København. Selv om den er for lille til os, er det stadig en dejlig lejlighed. Den kan findes her.



Spot ét sted, hvor Elvis havde nået at lave om på min oprydning... Sådan er det, når man har sygt barn hjemme, mens der bliver taget billeder!





lørdag den 27. januar 2018

I øvrigt #17

... drømmer jeg næsten hver nat om Paris for tiden. Jeg savner den by så meget. Heldigvis har vi booket en tur derned i Påsken, og jeg GLÆDER mig!

... har jeg netop modtaget brev fra det franske skattevæsen om, at de gerne vil have første rate af min indkomstskat for 2017 nu. Selv om jeg forlod landet i 2016. Suk, det franske system savner jeg ikke... Men må vel hellere forsøge mig med at ringe til dem på mandag.

... udløber vores fortrydelsesfrist på lejligheden på mandag. Ikke at det nogensinde var på tale at udnytte den, men så er den da først reelt vores. Weee....

... har jeg været hårdt ramt af indekuller som reaktion på, at Elvis havde tre sygedage hjemme i sidste uge. Endnu en situation, hvor det bliver rart i det mindste at have lidt mere plads!

... har Elvis og jeg af samme grund i dag været til cirkusforestilling i en industribygning på Nørrebro. Det var overraskende sjovt og gennemført. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde de store forventninger - men ungerne havde en fest og jeg grinede faktisk også selv. Totalt overskuelig lille cirkusshow med Cirkus Big - det kan anbefales. De  spiller igen lørdag d. 3. februar og d. 3. marts.

... er det som om, jeg bliver mere dedikeret til at støtte de små lokale initiativer på Nørrebro, når jeg er på randen til at flytte væk. Måske er det en lidt dårlig samvittighed over ikke at have gjort nok, mens tid var? I hvert fald er der pludselig ikke grænser for, hvad vi skal se, prøve og deltage i.

... er min blog indirekte på BT i dag. Godt nok handler artiklen (selvfølgelig) kun om de nominerede realitybloggere, men det er da meget sjovt alligevel.

... har jeg fundet den bedste slankekur i form af tandretning med Invisalign. Det er så besværligt at skulle have skinner af og på, hver gang der skal spises, at al min mellem-snacking er stoppet. Nu er alle mine bukser for store!

... er jeg skide stolt og imponeret af min lille dreng, som kan stave alle ord og forleden skrev "Spinosaurus" helt selv ved at læse af fra en tekst. Han er altså kun 4,5!

... er jeg knap så stolt over, at jeg traumatiserede knægten i går. Note to self - bogen "Huset med de 100 vampyrer" er han ikke stor nok til... "Mor, jeg er så bange, at jeg næsten er ved at græde"...




fredag den 26. januar 2018

Et indblik #3

Elvis og jeg er lige blevet færdige med at spille Ramasjang Mysteriet-brætspil. Elvis er begyndt dimse rundt med tingene henne ved køkkenbordet.

"Mor, nu skal du lige lukke øjnene. Og du må IKKE kigge før jeg siger til."

Jeg lukker øjnene og kan høre, at han kravler ned under spisebordet og over til kassen med tegneredskaber.

"Hvor er det dog henne? Hvor er det viskelæder?"

"Mor, du må stadig slet ikke kigge."

Han kravler op igen og op på sin stol. Jeg sniger mig til at kigge ud mellem fingrene.

Elvis er dybt optaget af at viske, viske, viske på den streg, han tydeligvis har lavet på køkkenbordet med sin farveblyant. Det går ikke af, og han bliver mere og mere desperat.

"Moooar... Der er altså sket noget vanvittigt. Du må godt kigge nu. Der har lige været tre superskurke, som har tegnet på køkkenbordet!"

"Elvis, tror du ikke, at det måske er dig, der er kommet til at tegne på bordet?"

"Nej nej nej! Det var altså tre superskurke! Helt ægte! Jeg så dem selv. Men du så dem bare ikke, for du havde jo lukkede øjne..."

Nice try, little one - nice try...

torsdag den 25. januar 2018

Jagten på drømmelejligheden

Lige siden Hippien og jeg kiggede hinanden dybt i øjnene engang i efteråret og nærmest i munden på hinanden sagde "Vi skal have mere plads, og det skal være nu", har jeg set frem til boligjagten med både gru og spænding. For ville vi kunne finde det, vi ledte efter? Og hvad var det i øvrigt lige?

Vi har været vidt omkring både i forhold til format og beliggenhed. Godt nok har vi fra starten været enige om, at vi ikke gik efter et hus, og at vores bolig skulle ligge i Københavnsområdet, men selv inden for det er der ret mange muligheder. Ejerlejlighed, andelslejlighed, villalejlighed, rækkehus? København N, København Ø, København V, Frederiksberg, Valby?

Min drøm har længe været en stuelejlighed i et baghus på Vesterbro eller Frederiksberg, hvor Elvis nemt og sikkert kunne løbe ud og lege. Faktisk har vi været så sikre på vores return to Vesterbro, at vi jo har sat Elvis i børnehave dér. Men så skete det københavnske boligmarked - og selv om jeg tjener godt nok til at holde vores familie kørende, så harmonerer det markedet overhovedet ikke med kun én indkomst. Så hej hej, Vesterbro. Det blev ret hurtigt tydeligt for os, at vi ikke ville kunne få råd til en ejerlejlighed på Vesterbro, hvis den også skulle have fire værelser - og en andelslejlighed skulle vi være mere end heldige for at falde over.

Vi ekspanderede på området og indsnævrede os på kvadratmetrene. Måske vi kunne leve med en stor 3-værelses? Måske 85 kvm var godt nok, hvis de var godt udnyttet? Måske kunne vi godt leve i ydre Valby eller i Ørestaden?

Nej.

Det kan vi ikke.

Det tog os faktisk kun én søndag at snævre os ind igen. Valby er ikke os. Perfekt på papiret, men helt uinspirerende for os begge - også selv om Elvis var vild med den første lejlighed, vi så på (eller måske mest det LEGO, der var på det ene værelse...) og hviskede til mig "Jeg synes, vi skal tage denne her!". Den var for lille og lå forkert.

Så barren blev sat anderledes. 100 kvm. Fire værelser. Et område med liv og sjæl, tæt på offentlig transport og i cykelafstand til Vesterbro. Vi tænkte Sydhavnen eller starten af Amager.

Den allerførste lejlighed, jeg var faldet over tilbage i november, lå i Sydhavnen. Vi havde faktisk sendt den som eksempel til vores bankrådgiver. Men så kom vi aldrig lige derud... Og så forelskede vi os i en andel på Frederiksberg, selv om den kun var 85 kvm. Og der var også den der andel på Christianshavn. Vi kagede rundt i det... Samme dag, som vi skulle til åbent hus på andelen på Frederiksberg, tog fanden dog i mig, og jeg bookede også et par fremvisninger i Sydhavnen. Inklusiv den der første.

Det var den. Det skulle være den. Hippien og jeg var helt enige - og Elvis flyttede nærmest direkte ind på den indbyggede hems. Vi så også en anden derude, men var igen enige om, at selv om den jo nok var mere praktisk og mere perfekt på papiret, så var der bare SÅ meget mere sjæl i den første. Samtidig var området virkelig lovende for os. Noget andet end både Nørrebro og Vesterbro, men med sjæl. Og liv - selv om det mest bestod af en bodega propfyldt søndag eftermiddag med handicapscooters og rolatorer parkeret ude foran. Jeg elsker det. Sådan helt seriøst. Det er autentisk. Og med Karens Minde og Børnenes Dyremark lige rundt om hjørnet, var jeg solgt. Det føltes så rigtigt i maven.

Så dagen efter bød vi på den - og efter lidt frem-og-tilbage rod den uge, lukkede vi købsaftalen fredag. Og nu har advokat sagt god for den, og udbetalingen bliver deponeret i dag. No way back... Jeg er SÅ glad!

Nu går vi så som sagt ind i fasen med at få solgt vores egen lejlighed. Altså alt det der med at skulle ud af huset hver søndag igen - denne gang bare efterladende et ryddet hjem. Det bliver lidt tough, specielt for Hippien, der jo ikke har andre fridage. Men vi tager det med og krydser fingre for et hurtigt salg. :) Vi er så meget mentalt videre.

onsdag den 24. januar 2018

Guldkorn #5

I min lange blogpause har jeg heldigvis fortsat noteret guldkorn på min telefon. Så I får lige lidt af de bedste fra 2017:

Under kommunalvalget delte Socialdemokraterne deres klassiske valggimmicks ud:
"Mor, så er vi to rige! For vi har fået en rose og en ballon!"

Elvis sidder og tegner med begge hænder i børnehaven. Pædagogerne spørger, hvad han egentlig laver?
"Jeg multitagis!"

En eftermiddag efter børnehave:
Elvis (glad): "Mor, ved du hvad jeg fik i dag nede i salen?"
Mig (entusiastisk): "Nej da, hvad fik du?"
Elvis (nu dystert): "Jeg fik skæld ud..."

Vi var på vej til min veninde og gik ned af en villavej og forbi et hus, der var til salg. Igennem vinduet kunne man se en ældre kvinde i køkkenet.
Mig: "Se, der er et hus til salg"
Elvis: "Ja, og så står der en bedstemor klar i det!"

Mig: "Hvad skal vi tage med i børnehaven på din fødselsdag?"
Elvis: "Noget de aldrig har! Hvad med pasta med ketchup?"

Ved opstarten af en ny leg:
"Ved du hvad, jeg er chefen og far er kaptajnen, og så er du den der ting, der siger "Hvad er klokken, hr. chef?""

Elvis og farmor leger i køkkenet:
Elvis (næsten råbende): "Saylater paro dic whattu saway!" (Eller noget i den stil...)
Farmor: "Hvad er det for et sprog?"
Elvis (undrende): "Det er da engelsk?"

Elvis er meget fascineret af, at hans far spiller poker på sin PlayStation (ikke med rigtige penge...)
"Jeg synes, at far skal have pengene i min sparegris, så han kan bruge dem til at vinde over alle sine venner!"

Dagen efter:
Elvis: "Hvorfor er sommerferien slut? Hvorfor skal du på arbejde?"
Mig: "Fordi jeg bliver nødt til at tjene nogle penge, så vi kan få mad og sådan noget."
Elvis: "Kan du ikke bare bruge et kort? For du kan altså ikke bruge pengene i min sparegris, de er til far!"

Klassisk Elvis-argumentation:
Elvis: "Hvorfor må man ikke spise papir? Kan man godt dø af det?"
Mig; "Nej, det kan man nu ikke"
Elvis: "Men hvad hvis man spiser papir og så bliver skudt? Så kan man godt dø!"

Vi sidder i solen ved Nørrebrogade, da en kvinde i burka går forbi:
"Ej, se hende! Hun er vist ninja!"

Inden vi skal til at skære græskar ud til Halloween:
Mig: "Vi skal først lave en skitse. Når man tegner noget, inden man gør det rigtigt, hedder det en skitse"
Elvis: "Ja, men jeg er Batman!"

Når udtrykkene driller:
"Så er vi færdige med at rydde op! Det var godt nok hurtigt! Det helt på da-det-kom-på-nummer-fem!"

Første december, da Elvis opdager, at nissedøren er kommet og han tjekker sin julestrømpe:
"Se! Der er noget i den! Nissen vidste godt, at en superhelt havde været artig!"

Under putning, hvor der måske er blevet talt med lidt store bogstaver inden da:
"Ved du, hvorfor INGEN skal på hovedet i seng? Fordi så får de hul i hovedet og skal på hospitalet HELE julen! Indtil det bliver forår!"

Engang i december:
Mig: "Hvad ønsker du dig allermest af julemanden?"
Elvis: "En fiskekrog, så jeg kan komme med min far ud og fiske!"
(Claus fisker ikke og har aldrig talt om det...)

Elvis i søvne:
"Der findes tre klubber - kysseklubben, krammeklubben og girafklubben..."



tirsdag den 23. januar 2018

Og så gik der syv måneder...

Hej, kan I huske mig? Det er over syv måneder siden, jeg skrev mit sidste indlæg, men nu er jeg her så igen. Jeg håber, at der er bare nogle stykker tilbage?

Hvad skete der egentlig i sommer?
Livet. Livet skete. Jeg var under max pres på alle fronter og havde nok mit livs største personlige krise. Jeg vil ikke gå i detaljer, men faktum er, at jeg i en del måneder ikke havde det særlig godt. Og så gav det bare overhovedet ingen mening at bruge min sparsomme energi på at blogge. Jeg skulle bare overleve hverdagen og komme op over vandet igen.

Hvad sker der så nu?
Helt vildt mange ting! Gode ting! Det har vendt, og jeg virker igen. Og nu er jeg så tilbage.

Jeg har faktisk i et stykke tid overvejet at starte op igen, men har manglet en reel anledning. Well, i går modtog jeg så en mail om, at min blog er blevet nomineret til årets familieblog (!) på Aufini. Det er ikke en side, jeg overhovedet kendte til i forvejen, men det er åbenbart en side, der formidler kontakt mellem au pairs og familier - og de har så udvalgt min blog grundet mine erfaringer og skriblerier om at have au pair. Hvilket jeg jo sådan set stoppede med at have i 2016, men lad nu det ligge... Helt ærligt, så tager jeg det rimelig meget med et gran salt. Jeg har som sagt overhovedet ikke haft au pair i 2017 og min blog eksisterede også kun halvdelen af året. Men jeg gætter på, at der ikke er mange danske blogs, der handler om au pairs og det at have hjælp i hjemmet. Så fedt nok, at min popper op.

Hvad er der så ellers sket i livet?
Som sagt - mange ting. På godt og ondt. Jeg har arbejdet helt åndssvagt meget i efteråret, men det har heldigvis været sjovt. Det er altså lidt tosset, som nogle (dvs. mig) trives bedst med at have travlt på jobbet. Også selv om man kun kan holde til det i en vis periode. Hippien klør fortsat på med sin butik, og Ellerten trives i børnehaven. I efteråret mistede vi min fars kone - Elvis' Bedste - og det var og er en hård situation at acceptere. Så ja, det har været op og ned.

Hvad der dog fylder mest lige nu er, at vi har købt lejlighed! Eller, altså, nu skal jeg ikke jinxe det, for vi har stadig lige vores advokatforbehold i gang. Men alt tyder på, at vi per 1. marts flytter til noget større. Juu-freaking-huu! Det er SÅ tiltrængt. Et år med tre personer på 57 kvm er bare for lang tid. Det har tæret på kræfter og overskud. Men nu! Nu burde vi få os 100 kvm. Yes, please... Så skal vi bare lige have solgt vores lejlighed på Nørrebro, men altså - den er jo dejlig, så det burde kunne lykkes.:)

Jeg glæder mig helt vanvittigt. Nyt hood, nyt hjem. Til at indrette, skabe og leve. Endelig skal vi til en lejlighed, hvor jeg sådan helt reelt kan se os blive boende i 10+ år. Det bliver vildt. Og hey, jeg får et soveværelse igen! Så bliver det ikke større.

Nu skal handlen lige blive endelig, men ellers glæder jeg mig til at dele mere fra vores kommende liv i Sydhavnen.:)