mandag den 12. februar 2018

Et forvirret pip

Klokken er over halv seks, og jeg sidder stadig på kontoret. Det er fandme mærkeligt! Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal gøre - jeg gider egentlig ikke arbejde mere, men jeg ved heller ikke, hvad jeg skal lave, hvis jeg tager hjem, og jeg føler også lidt, at jeg burde arbejde helt åndssvagt igennem, når nu jeg kan. Jeg kan slet ikke finde ud af at have valgfrihed.

Elvis er taget til Fyn. På vinterferie hos farmor. Der skal han være til på fredag, hvor jeg så kommer og hapser ham med til Jylland. På vinterferie hos morfar. Det er en god kombo. For ham. Nok også for os, men jeg savner ham altså allerede. Den lille baryl...

Jeg må dog være ærlig og sige, at det er SÅ FEDT ikke at have en bagkant på arbejdet! At for én gang skyld ikke skulle løbe ud kl. 16. Men der kommer til at være tomt, når jeg kommer hjem. Der skal ikke engang gøres rent, for det klarer vi jo løbende for tiden, så der altid er klar til de der potentielle købere, som ikke kommer... I går havde vi åbent hus uden én eneste fremmødte. Suk. Nå, men no stress yet. Det kommer, når det kommer. Jeg glæder mig bare sådan til at være rykket rigtigt videre. I går var vi ude og købe en rigtig seng, og nu tæller jeg så ned til, at den bliver leveret. Jeg kan næsten ikke vente.

Nå, jeg kan mærke, at jeg heller ikke rigtig kan finde ud af at afslutte det her. Jeg er nok bare i det hele taget uvant med situationen. Så I'm out. Lige om lidt...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar