tirsdag den 20. marts 2018

En søndag...

Klokken er lige omkring 7. Elvis vækker mig, og vil have mig med ind i stuen og læse "Find Wookien". Jeg tager min dyne med. Hippien og min far sover stadig i andre rum i lejligheden. Tænk engang, vi har andre rum i lejligheden! Nogle kan stå op og andre kan sove videre! Det er for vildt.

Efter lidt læsning går jeg ud i køkkenet. Laver boller af den dej, som jeg utroligt uvant har sat over dagen før. I ovnen med dem. Skærer frugt ud. Dækker bord. Og sætter et flag på bordet.

Søndag var min fødselsdag.

Engang betød fødseldage, at mine forældre og brødre sneg sig ind med flag og vækkede mig med fødselsdagssang. Så gik jeg ned til gavebord, croissanter (de der gode fra dåse...) og varm kakao med flødeskum. Senere blev jeg voksen, flyttede hjemmefra og var skræmmende ofte single på min fødselsdag. Det blev derfor oftest noget med at invitere veninder på brunch.

Men nu - nu er jeg den der mor, der nok lidt selv står for det hele (selv om Hippien altså HAVDE tilbudt at lave sin signatur English Breakfast) så det bliver, som jeg gerne vil have det. Og jeg har det helt fint med det. Så længe der er hygge - og gaver. 😉

Søndag var en virkelig dejlig fødselsdag. Vejret var flot og hyggen var intakt - også selv om dagen mest af alt blev brugt i IKEA. Men ærligt talt - det er da også et rent slaraffenland, når man har et nyt hjem og en masse ting, som skal på plads. Som Elvis sagde, da vi kom derud og han fik en seddel og en blyant "Hvad går det her ud på?". Det går ud på at skabe et hjem, og vi er godt på vej.

Sidste dag som 33-årig. Life only gets better...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar