torsdag den 5. april 2018

Rejsen hvor alt gik galt

Prøv lige at tænke lidt over det. Hvor mange ting kan egentlig gå galt, når man skal ud og rejse? Jeg har tidligere oplevet glemte tasker, hørt om mangle visa og dårligt vejr, men jeg har nu i det store hele været forskånet. Og så skulle vi så til Paris...

Det startede egentlig dagen før afgang. Jeg skulle være hjemme med Elvis hele dagen, samtidig med at jeg skulle arbejde og også afventede en stor IKEA-leverance. Og så bankede det på døren kl. 7. Eltavlerne i hele bygningen skulle skiftes, og de ville derfor tage strømmen frem til eftermiddagen. Indrømmet, det var vi jo blevet informeret om, men jeg havde ikke lige tænkt over, at det ville være en dag, hvor børnehaven var lukket og jeg derfor nok var hjemme. Det gik dog, og om eftermiddagen fik vi strøm igen. Strøm, som på en eller anden måde gjorde, at vores vaskemaskine sagde "ptjum" (hvordan skriver man lyden af en pære der går?...) og derefter var total død. Mega irriterende og åbenbart et forvarsel.

Kort efter indså jeg nemlig, at jeg ikke kunne finde Hippiens pas.

Vi brugte hele aftenen på at gennemrode alle (u)tænkelige steder, og næste dag tog han også ind i biksen og gennemrodede denne. Men nej, det var væk.

Men altså - Frankrig er jo med i Schenken, og vi plejer aldrig at vise noget som helst på de rejser. Så vi pakkede kørekort, scan af pas og dåbsattest på både dansk og fransk ned og tog i lufthavnen...

Flyet var forsinket, og der var stress ved gaten. Og så få minutter før, vi endelig skulle boarde, fik jeg en besked fra vores AirBnB host. Hun havde haft indbrud i lejligheden, og vi kunne ikke bo der allligevel. FUCK! Det ville sige at vi ville lande klokken halv ti og ikke have et sted at bo.

Og så blev "vi" pludselig én person mindre. For Hippien blev nægtet boarding grundet manglende pas af en sur og tvær Norwegian-ansat, der ikke gad at høre på os og ikke var til at hugge og stikke i. Total kaos. Vi besluttede trods alt, at min svigermor, Elvis og jeg skulle tage af sted alligevel, og efter noget kaos med ombytning af kuffert, manglende husnøgle, og den fortsat sure dame over skulderen "Skal I med, eller ikke med? For vi flyver altså nu!", kom tre af os på flyet.

Det næste halve døgn står som i et blur. Jeg brugte næsten al min vågne tid (og det inkluderede natten, for sove kunne jeg absolut ikke...) på at finde os et nyt sted at bo. AirBnB forsøgte at hjælpe, men der var jo intet at skaffe grundet Påsken og det korte varsel.

Well, long story short... Vi endte på et forfærdeligt hotel den første nat, et godt hotel den anden nat og så i en skøn lejlighed de sidste to nætter, som jeg fik tilbudt gennem vores netværk i Paris. Guld værd! Hvor kan folk dog være fantastisk søde ved hinanden...

Og Hippien? Han brugte hele den efterfølgende morgen på at skaffe et nødpas og kom ned med et fly om eftermiddagen fredag. Gæt selv, hvor mange gange han i øvrigt så skulle vise det der nødpas på sin rejse derned?...

Og hvad ellers? Lad os tage den i punktform:

  • Min forudbestilte taxa aflyste sig selv, fordi den ikke havde taget hensyn til flyforsinkelse som ellers reklameret med. Så nu kører jeg mails frem og tilbage omkring det gebyr, de har opkrævet mig...
  • Hæveautomaten åd mit franske hævekort, da dette åbenbart var udløbet og min franske bank havde glemt at sende mig et nyt.
  • Min svigermor og Elvis oplevede den mest forfærdelige Uber-driver, som kørte dem til et forkert sted og ikke var til at kommunikere med.
  • De var også lige ved at kalde en låsesmed til vores lånelejlighed, fordi "nøglen virker ikke". De stod så på den forkerte etage...
  • Flyet hjem var en time forsinket - og jeg var et nervevrag, fordi navnet på Hippiens returbillet nu ikke længere stemte med hans pas, da vi jo begge har skiftet efternavn.

Men det gik. Vi kom hjem - og vaskemaskinen virker igen. Elektrikeren havde bare liiige sat en ledning forkert i...

Derudover var Paris et fantastisk hit - og det skal jeg nok komme ind på en anden gang, når jeg lige er kommet mig. :)