lørdag den 13. februar 2021

Terminen, der kom og gik...

I torsdags havde jeg termin. Den havde jeg på ingen måde troet, at jeg ville nå til - dels fordi Elvis jo kom før tid og dels fordi jeg synes, jeg har haft masser af tegn på, at der skulle ske noget. Men nej. Terminen kom og gik igen. Der skete intet.

I går var jeg så til sidste jordemoderbesøg, hvor hun kunne konstatere, at min krop absolut ikke var ved at gøre klar til fødsel. Alt var fortsat helt lukket og slukket, så hun kunne ikke engang gøre noget for at skubbe lidt på. Super. Jamen, så venter jeg da bare videre...

Det er nu heller ikke fordi, jeg ikke kan forstå den lille baryl derinde. Derinde er der varmt og trygt, mens verden pt. er pissekold og præget af en pandemi. Jeg var sgu nok også blevet, hvor jeg var. Men jeg gad altså godt få hende ud. Jeg trænger til, at det ikke er min krop, som holder mig vågen om natten, men i stedet min baby. Jeg trænger til at kunne bevæge mig lidt mere frit. Min mave sidder meget fint lige midtpå, men for satan da, hvor er den ved at være tung. Og jeg er træt af halsbrand. Trææææææææt!

Nå, men det må være nok brok for i dag. Baby har det godt. Jeg har det godt. Vejret er smukt, og jeg skal bare hygge mig med Hippien i dag. Vi har sendt Elvis på vinterferie hos farmor på Fyn. De trængte begge til at der skulle ske noget andet i deres hverdag, og Elvis var helt vild med udsigten til en have fuld af sne. Det er godt for dem, og så kan jeg da endelig ligge på sofaen. Hvis jeg kan ligge godt. Det kan jeg nok ikke...

Nu vil jeg drikke min kaffe færdig, og så vil jeg lave en hel portion amerikanske pandekager KUN til mig! Ellers står den på puslespil, lidt oprydning og forhåbentlig en gåtur i dag. Det er trods alt til at klare. :)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar