mandag den 22. marts 2021

Jeg drømmer...

Jeg drømmer om at tage på spaophold med Hippien lige som da vi var på Marienlyst sidste sommer...

Jeg drømmer om at pakke min familie sammen og tage på barselsferie et eller andet varmt sted...

Jeg drømmer om at sidde med gode venner og god rødvin en hel nat uden at bekymre mig om tømmermænd, Coronabobler og mængden af alkohol, som ryger videre i mælken til baby...

Jeg drømmer om at tage til koncerter og drikke store fadøl til god musik...

Jeg drømmer om at tage på festival og sidde i solen og bare kigge på mennesker, mens der spiller det ene gode band efter det andet omkring mig...

Jeg drømmer om at holde en stor fest for familie og gode venner. Der er så meget vi endnu ikke har fået fejret, og der kommer hele tiden nyt til...

Jeg drømmer om at tage i Legoland, Disneyland, Knuthenborg eller andet godt med Elvis...

Jeg drømmer om at trille med barnevognen og sætte mig på en kaffe, når baby sover...

Jeg drømmer om at gå ud og spise god mad - enten med savnede veninder eller med Hippien og baby sovende i barnevognen imens...

- - -

Jeg er nok bedre stillet end de fleste. Barsel under Corona er ikke så skidt. Men der er alligevel mange ting, jeg savner og drømmer om. Også de ikke Corona-relaterede ting.😉

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar