fredag den 13. august 2021

Når barslen slutter

Barselslivet går på hæld. Om under en måned er jeg tilbage på kontoret. Så venter en hverdag med nyt arbejdsliv som partner og mor til to. I det mindste skal Indie stadig være hjemme med sin far en fire måneder endnu, så vi venter lidt med at kaste os ud i koordineringen med to institutioner, hente og bringe. Men alligevel. Det bliver vildt.

Jeg har elsket hvert sekund af denne barsel. Virkelig. Også de dage og nætter, hvor Indie har haft glemt hvordan man sover, og hvor jeg har været alene med begge under og tingene ikke er gået op i en større helhed. Jeg har stadig elsket det. Heldigvis glæder jeg mig til at komme tilbage til mit arbejde, for det er spændende og fedt - men jeg glæder mig altså ikke til at undvære Blobsen. Auch.

Det har været den barsel, hvor jeg har gjort mindst. Hvor jeg oftest har praktiseret "Hvis jeg ikke når det i dag, når jeg det nok i morgen". Og nu er det snart slut og jeg har ikke nået det halve, af det jeg ville - og det er så lige meget! Jeg har været sammen med Indie og det var det vigtigste.

De første par måneder, hvor vi lå hud mod hud i flere timer om dagen. Hvor jeg lå i sofaen og skiftevis ammede og sov med baby på maven, mens drengene sad på gulvet og spillede Minecraft. De lange gåture i Valbyparken med lydbog i ørerne og sovende baby i vognen. De utallige grin og fjollerier. Og senest de spændende udfordringer med mad og skeer, som flyver i alle retninger. Det har været guld værd.

Elvis er tilbage i skole (hurra! Må man ikke godt sige det?), og derfor skal den sidste månedstid her bare stå på hygge, gåture, leg og afslapning. Så når jeg sgu nok ikke at fikse stigen til Elvis' seng. Eller rydde mere op i skabene. Eller... Pyt pyt pyt. :)

Og så bliver det hverdag. En hverdag, hvor Hippien er på barsel og jeg arbejder - dog kun 4 dage om ugen i første omgang. En hverdag, hvor jeg har planer om at finde noget tid til mig selv igen. Komme i gang med at træne. Nyde cykelturen alene frem og tilbage. Det bliver nu også godt. For måske er jeg nu partner og mor til to - men jeg skal også lige huske at være Caroline.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar